18. december 2017
Jens Stenbæk (tv), der her hilser på Sorøs borgmester Gert Jørgensen (K) forlader det politiske arbejde ved årsskiftet.
gallery icon

Se billedserie

Jens Stenbæk (tv), der her hilser på Sorøs borgmester Gert Jørgensen (K) forlader det politiske arbejde ved årsskiftet.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pæne ord fulgte Stenbæk på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pæne ord fulgte Stenbæk på vej
Opdateret 07. december 2017 kl. 21:02
Sjælland - 07. december 2017 kl. 16:09
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om få dage har Jens Stenbæk (V) sidste arbejdsdag som regionsrådsformand i Region Sjælland. Han takker af efter 20 års politisk arbejde - først i den daværende Tornved Kommune, nogle år i Holbæk Byråd, og siden 2009 i regionen, hvor han har stået i spidsen i de seneste fire år.

Der var masser af gæster til afskedsreceptionen og mange pæne ord:

- Det der går igen, når du bliver omtalt, er, at du er et ordentlig menneske. Det er store ord. Men det er ikke for store. Man kan ikke høre på dig, om du taler med en patient, en minister eller den yngste medarbejder i regionshuset, lød det fra Venstres gruppeformand Kirsten Devantier.

Også Socialdemokraternes gruppeformand Jan Hendeliowitz kvitterede for samarbejdet med den afgående regionsrådsformand.

- Du er jo rundet af en af de meget solide søljer i det danske samfund; højskolebevægelse, landbruget og Venstre. Der er to bevægelser, som virkelig har flyttet samfundet, den bevægelse du tilhører og den bevægelse, jeg tilhører - arbejderbevægelsen, sagde Jan Hendeliowitz, der også roste Jens Stenbæk for hans vilje til at søge råd hos andre end de nærmeste samarbejdspartnere og partifæller.

Samarbejde og tæt sparring har Jens Stenbæk også haft med Danske Regioners kommende formand Stephanie Lose (V), der i 2015 afløste Carl Holst som formand for Region Syddanmark:

- Du er ærlig og oprigtig; hvad du siger, det er det, du mener. Du har fødderne solidt plantet på jorden og har en meget snusfornuftig tilgang til verden. Men man skal ikke tage fejl af, at bag den ro du udstråler, gemmer der sig meget klare holdninger og overbevisninger og stærke værdier.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.