16. oktober 2021
PFOS trænger kun langsomt gennem huden. Indtager man derimod gennem vand eller kød over længere tid er sagen derimod en anden, lyder det fra professor i miljømedicin på SDU Philippe Grandjean. Billedet her stammer fra et brandshow i 2016, hvor PFOS var blevet forbudt i brandskum i Danmark. 		Foto: Hans Jørgen Johansen.
PFOS trænger kun langsomt gennem huden. Indtager man derimod gennem vand eller kød over længere tid er sagen derimod en anden, lyder det fra professor i miljømedicin på SDU Philippe Grandjean. Billedet her stammer fra et brandshow i 2016, hvor PFOS var blevet forbudt i brandskum i Danmark. Foto: Hans Jørgen Johansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: PFAS-flourstoffer fra brandskum: Hvor farligt er det egentlig?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

PFAS-flourstoffer fra brandskum: Hvor farligt er det egentlig?
Opdateret 08. juni 2021 kl. 23:10
Sjælland - 08. juni 2021 kl. 07:47
Af Tomas Revsbech

Op imod 200 borgere fra Korsør-området er ved at blive undersøgt på Holbæk Sygehus efter i årevis at have spist kalvekød, der er blevet forgiftet af PFOS-holdigt brandskum fra en nærliggende brandskole.

arrow Læs også: Minister i samråd om PFOS-skandale: Men ét centralt spørgsmål forblev ubesvaret

Kommuner, regioner og Forsvaret er sammen med Miljøstyrelsen lige nu i gang med at kortlægge, om der kan være andre forureninger med PFOS og andre skadelige fluorstoffer rundt om i landet fra brandskoler, brand-beredskaber eller gentagne brandøvelser på flyvepladser. Og senere i dag skal miljøminister Lea Wermelin i samråd om skandalen fra Korsør og truslen fra andre PFOS-forureninger.

Men hvor farligt er det egentlig, brandskummet?

Hvad med alle dem, der gennem årene har leget i brandskum efter et brandmandsshow til skoleafslutninger eller byfester? Eller deltaget i en »skumfest« for den sags skyld?

- Det ærlige svar er, at vi ikke ved det. Der er lavet undersøgelser af brandmænd i udlandet, og de har en tendens til højere indhold af fluorstoffer i blodet, end resten af befolkningen. Men at man har deltaget i en enkelt afslutningsfest, hvor man har leget med det, er altså ikke afgørende for ens sundhed. Selv om jeg da ikke vil anbefale, at man gør det.

Sådan lyder det fra Phillipe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddanmark Universitet og adjungeret professor på Harvard University.

Han har gennem en årrække forsket i PFAS-stoffer, og har gennem en årrække forsøgt at gøre EU og danske myndigheder opmærksomme på farligheden af stofferne.

- Problemet med PFAS-stoffer er, at de er meget stabile. De nedbrydes ikke i naturen eller kroppen. Så når først, det er optaget i kroppen, så bliver stoffet der i op til flere år, før det langsomt slipper ud igen. Hvis vi skal tage eksemplet med brandskum til et brandmandsshow igen, så optages PFAS utrolig langsomt gennem huden. Det går stærkere, når man indtager det gennem væske eller fødevarer. Men det bliver altså især et problem, hvis det sker gennem længere tid, siger Phillipe Grandjean.

Ind med modermælken

PFAS-stoffet findes næsten overalt, fordi vi mennesker gennem årtier har brugt det i alt fra pizzabakker over regntøj, tandtråd og guitarstrenge til brandskum. Stoffet er vand og fedtafvisende, og har været brugt gennem årtier overalt i verden.

Men så begyndte stoffet at dukke op i blandt andet drikkevand og i blodprøver. I 2006 blev PFOS forbudt herhjemme. Men først i 2011 blev det helt udfaset.

Philippe Grandjean har selv forsket i, hvordan PFAS-stoffer har påvirket spædbørn og fostre på Færøerne, hvis mødre havde spist fisk og grindehvaler. For PFAS-stoffer findes også i store mængder i verdenshavene:

- Vores undersøgelser viste, at børnene blev langt dårligere til at danne antistoffer end forventet, når de blev vaccinerede. Det er jo centralt i et sundhedsmæssigt perspektiv. Dels fordi vi vaccinerer for at sikre vores børn mod meget smitsomme og alvorlige sygdomme. Dels er det generelt et problem, hvis immunforsvaret hos vores kommende generationer er blevet skadet, siger SDU-professoren.

Philippe Grandjeans resultater blev publiceret i anerkendte amerikanske sundhedstidsskrifter.

Men hverken i EU eller hos danske myndigheder reagerede man på forskerens resultater. Og selv om flere andre undersøgelser siden har indikeret, at PFAS er sundhedsskadeligt, sænkede EU's fødevaremyndighed EFSA først anbefalingerne for, hvor meget PFAS-stoffer mennesker bør udsættes for i efteråret 2020. Og som omtalt andetsteds i avisen ser det nu ud til, at den danske miljøminister Lea Wermelin (S) vil have, at de danske myndigheder følger efter.

Under én dråbe i et svømmebassin

Det nye kvalitetskriterie kommer til at ligge på 2 nanogram PFAS per liter. Kravet gælder for PFOS og tre andre af de mest almindelige PFAS-stoffer.

Det danske kvalitetskrav er i dag 100 nanogram - eller 0,1 mikrogram - pr. liter for 12 forskellige PFAS-stoffer.

Det betyder blandt andet, at danske vandværker og laboratorier mange steder skal ud og finde langt bedre måleudstyr, end de har brugt hidtil.

- Det niveau, vi taler om svarer til mindre end én dråbe PFAS i et olympisk svømmebassin. Men det siger noget om, hvor farligt PFAS er, siger miljømedicin-professoren, der tilføjer, at en lang række af fortidens prøver, der har frikendt vandboringer fra PFAS-bekymring, nu må genbesøges:

- Det udstyr, man har brugt tidligere har slet ikke kunnet opfange de små niveauer, der nu lægges op til skal være grænseværdien. Man ved faktisk ikke om datidens prøver skal give grund til bekymring. Og det betyder, at der skal laves nye målinger mange steder med langt bedre metoder for at få klarlagt, hvor stort problemet med PFAS-stoffer er nationalt, siger han.

arrow Brandskum i grundvandsprøver på Forsvarets arealer
08. juni 2021 kl. 06:02 Opdateret: kl. 22:09
arrow PFOS: Hvem har ansvaret for forureningerne?
03. juni 2021 kl. 12:07 Opdateret: kl. 09:14
Rejser du til udlandet i år?