20. oktober 2018
Andelen af ældre over 80 år, der får hjemmehjælp, er faldet fra cirka halvdelen i 2008 til en tredjedel sidste år. Foto: Per Christensen
Andelen af ældre over 80 år, der får hjemmehjælp, er faldet fra cirka halvdelen i 2008 til en tredjedel sidste år. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye tal: Så meget er hjemmehjælpen til de ældre skrumpet i din kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye tal: Så meget er hjemmehjælpen til de ældre skrumpet i din kommune
Sjælland - 07. august 2018 kl. 06:53
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ældre i stort set samtlige sjællandske kommuner får sværere og sværere ved at få hjemmehjælp.

arrow Læs også: S vil have ældreminister på banen i sag om beskåret hjemmehjælp

I løbet af de sidste 10 år, er andelen af hjemmeboende ældre over 80 år, der får hjemmehjælp, faldet fra cirka halvdelen til omkring en tredjedel på landsplan. Samtidig er antallet af timer, de ældre får tildelt, også faldet, skriver aviserne DAGBLADET, Nordvestnyt og Sjællandske.

En af de kommuner, hvor der både er sket et stort fald i andelen af ældre, der får hjælp, og antallet af timer, de bliver tildelt, er i Holbæk Kommune.

Ifølge Steen-Kristian Eriksen, formand for ældrerådet i Holbæk Kommune, skyldes det store fald, at Holbæk Kommune har været igennem særdeles hårde besparelser ad flere omgange de senere år. Samtidig er faldet her ekstra voldsomt, fordi kommune tidligere havde en ret god service sammenlignet med andre kommuner.

- Det, vi kan iagttage, er, der nu virkelig er et behov for et løft i den service, de ældre får. Særligt i den sidste del af tilværelsen har folk behov for hjælp og opmærksomhed til både rengøring, mad og hygiejne, og der siger de ældre, at de simpelthen har brug for eksempelvis mere rengøring eller hyppigere sengetøjsskift, siger han til aviserne.

En anden forklaring er ifølge Søren-Kristian Eriksen, at Holbæk og andre kommuner i stigende grad udskifter hjemmehjælp med såkaldt rehabilitering, altså hjælp-til-selvhjælp.

At vores ældre generelt bliver sundere og friskere, end tidligere generationer, kan kun udgøre en lille del af forklaringen, mener Søren-Kristian Eriksen.

Det er Jens Højgaard, økonom i samfundsanalyse i Ældresagen, enig i.

- Den sunde aldring, der er sket blandt de ældre, sker langsomt og gradvist. Vi mener simpelthen ikke, at det kan forklare en så voldsom udvikling blandt de ældre over 80 år. Udviklingen skyldes i høj grad markante nedskæringer rundt om i kommunerne, siger Jens Højgaard.

Så mange færre ældre over 80år blev visiteret til hjemmehjælp i 2017, sammenlignet med 2008:

Vallensbæk: -48%
Køge: -40%
Solrød: -39%

Stevns: -38%
Holbæk: -37%
Greve: -36%

Høje-Taastrup: -32%
Slagelse: -31%

Odsherred: -30%
Roskilde: -28%
Ishøj: -26%

Sorø: -24%
Ringsted: -23%
Lejre: -18%

Kalundborg: -13%
Næstved: -11%
Vordingborg: -9%

Faxe: -8%

Hele landet: -29%
Kilde: Ældresagen pba. tal fra Danmarks statistik.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.