13. august 2020
En DNA-analyse af en klump birkbeg, der blev fundet under udgravningen til Femern Bælt-forbindelsen, giver et sensationelt billede af kvinden Lola, der levede for 5700 år siden. Metoden giver helt nye muligheder for forskerne. Lola kan have set ud som på denne tegning. Illustration: Tom Björklund
gallery icon

Se billedserie

En DNA-analyse af en klump birkbeg, der blev fundet under udgravningen til Femern Bælt-forbindelsen, giver et sensationelt billede af kvinden Lola, der levede for 5700 år siden. Metoden giver helt nye muligheder for forskerne. Lola kan have set ud som på denne tegning. Illustration: Tom Björklund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lola giver forskerne nye perspektiver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lola giver forskerne nye perspektiver
Sjælland - 11. januar 2020 kl. 08:10
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da arkæologer under udgravningen til den kommende Femern Bælt-forbindelse i 2015 fandt frem til en klump birkebeg med spor af at være tygget på, var de naturligvis glade. Men havde de vidst, at fundet ville føre til en ret præcis kortlægning af »beg-tyggerens« DNA, havde der nok nærmere været tale om jubelbrøl. Vi ved nemlig i dag, at for cirka 5700 år siden gik en kvinde - med sort hår, blå øjne og mørk hud - rundt og tyggede på lige præcis den begklump, som arkæologerne fandt. Kvinden døbte forskerne »Lola«.

- På dagen var fundet af begklumpen ikke den store sensation. Det var selvfølgelig sjovt, men så sjældent er det heller ikke, at vi gør den slags fund, siger Søren Anker Sørensen, specialkonsulent hos Museum Lolland-Falster, arkæolog og leder af den omtalte udgravning.

Begklumpen, som blev fundet Syltholm øst for Rødbyhavn, vakte arkæolog Theis Zetner Trolle Jensens interesse. Han var med under udgravningerne som en del af sin ph.d og fik idéen til at trække DNA ud af begklumpen. Groft sagt svarer metoden til at gå tilbage i tiden og tage et mundskrab på den person, som har tygget på begklumpen.

- Vi havde visse overvejelser, om vi ville afgive klumpen. En DNA-analyse er en destruktiv analyse, der ville ødelægge klumpen i processen, så vi skulle lige overveje, om vi ville give slip på den. Men det er vi selvfølgelig glade for, at vi gjorde, fortæller Søren Anker Sørensen.

Mørk lød og blå øjne

I december 2019 kunne Museum Lolland-Falster og forskere ved Københavns Universitet med lektor Hannes Schroeder i spidsen så offentliggøre resultatet af deres analyse. Illustrationen af den mørklødede Lola med de blå øjne stjal i første omgang opmærksomheden, men bag det opsigtsvækkende udseende gemmer sig nogle mindst lige så interessante historiske fakta. Blandt andet fandt forskerne i begklumpen spor af gråand og hasselnød.

Hvad er birkebeg?
  • Birkebeg er en mørkebrun sybstans, som er produceret ved at opvarme birkebark. Det blev ofte brugt til at fikse stenværktøjersom en slags universallim. Det tidligste brug af birkebeg, som er kendt, dateres tilbage til den gamle stenalder.
  • Klumper af birkebeg er ofte blevet fundet med tandmærker, hvilket tyder på, at de er blevet tygget.Da birkebeg størkner, når det bliver koldt, mener man derfor, at det blev tygget på for at gøre det formbart, inden det blev brugt til at fikse ting.
  • Birk er let antiseptisk, og en teori er derfor, at det kan have været brugt til at lette tandpine eller andre lidelser. Andre teorier går på, at det kan have været brugt som en slags tandbørste, til at undertrykke sult eller som et slags tyggegummi.


Kilde: Københavns Universitet

- Lola tilhørte stenalderens jæger-samler-kultur. Men tidsmæssigt levede hun i bondestenalderen, hvor man ellers var gået over til at holde stamdyr og dyrke jorden. Så det åbner for nogle interessante historiske perspektiver for eksempel i forhold til indvandring og indflydelse fra andre befolkningsgrupper, siger Søren Anker Sørensen.

Der er stadig en debat i gang om, hvorvidt indførelsen af agerbrug i Danmark skyldes indvandring eller om den lokale befolkning selv har tilegnet sig de nødvendige kundskaber. »Genskabelsen« af Lola giver ikke noget klart svar, men skubber på den antagelse, at jæger-samler-folket i højere grad end hidtil antaget har været en del af overgangen til agerbrug.

Undersøgelsen af birkebegklumpen er den første af sin art, men langt fra den sidste. Faktisk giver DNA-kortlægningen af Lola helt nye perspektiver for den fremtidige forskning, mener Søren Anker Sørensen.

- Vi har lært, at vi ikke nødvendigvis behøver knogler for at finde DNA. Man har altså med denne begklump fundet en hel ny kildegruppe, som forskere kan dykke ned i. Begklumper blev også brugt til at fiksere ting og for eksempel sætte pilespidser fast på pile. Der er tidligere gjort en del spændende fund af begklumper - som man nu kan begynde at analysere, siger han.

- Det er jo egentlig ikke så mange år siden, man indførte DNA-analyser - dengang nærmest udelukkende til brug i kriminalsager. Så fandt man ud af, at man også kan bruge knoglefund og genstande i den historiske forskning. Og vi er nærmest kun lige begyndt. Jeg tror, at vi på baggrund af dette her får mange interessante analyseresultater at se i fremtiden, siger Søren Anker Sørensen.

Porten til Europa

Birkebegklumpen er langt fra det eneste arkæologiske fund, der er gjort i forbindelse med udgravningen til Femern Bælt-forbindelsen. Faktisk er der gjort flere tusinde spændende fund, mens arbejdet har stået på. Det får nu Museum Lolland-Falster til at åbne en udstilling med de mange genstande - og historierne om dem - på Stiftsmuseet i Maribo i juni. Her kan man blive klogere på Lola og den tid, hun levede i - og ikke mindst Lolland-Falsters betydning for Nordens forbindelse til resten af Europa.

- Samlet giver de mange fund et billede af Lolland og Falster som »porten til Europa«. Det var simpelthen her, at det østlige Danmark blev bundet sammen med resten af det europæiske fastland. Man har været visuelt forbundet og det har haft en enorm betydning. Man kan også se det på nogle af de økse-fund, vi har gjort. Flere af dem stammer fra Mellemeuropa. Så området har været et sted, hvor den lokale befolkning mødtes med folk udefra, forklarer Søren Anker Sørensen.

- Man kan sige, at dengang var udkantsdanmark på mange måder centrum for nye strømninger og den vigtigste forbindelse til verden omkring os, siger han.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?