16. februar 2019
Statsministeren hilste blandt andet på Jesper Vandsgaard, der er indlagt på Slagelse Sygehus med adskillige benbrud efter en trafikulykke.
Du kan se flere billeder fra besøget ved at klikke på billedserien her.
gallery icon

Se billedserie

Statsministeren hilste blandt andet på Jesper Vandsgaard, der er indlagt på Slagelse Sygehus med adskillige benbrud efter en trafikulykke. Du kan se flere billeder fra besøget ved at klikke på billedserien her.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løkke: Patienter skal hjælpes til at vælge hurtigere behandling udenbys

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løkke: Patienter skal hjælpes til at vælge hurtigere behandling udenbys
Opdateret 15. januar 2019 kl. 08:50
Sjælland - 15. januar 2019 kl. 06:00
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under et besøg på Slagelse Sygehus løftede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag endnu en flig af den kommende sundhedsreform, som regeringen ventes at fremlægge snart.

arrow Læs også: Behandlingsgaranti er ukendt for mange syge

- Patienter skal have krav på, at sygehuset hjælper dem til at finde et andet sygehus, der kan behandle dem, hvis behandlingsgarantien ikke kan overholdes. Sådan er det ikke i dag. Patienter har ret til behandling inden for 30 dage, mnen det er alt for forskelligt fra region til region, hvor mange der benytter retten til at få behandling et andet sted, siger statsministeren.

Han har i særlig grad opmærksomheden rettet mod de svageste patienter, der måske ikke kan overskue selv at kontakte et sygehus i en anden region eller et privathospital.

- Svage og ældre patienter bliver måske forvirrede over reglerne. De stærke og veluddannede patienter skal nok finde ud af at komme igennem. Jeg er optaget af, at patienten skal komme først - før systemet. Vi skal gøre det, der er bedst for patienten, og nogle patienter skal holdes mere i hånden, siger Lars Løkke Rasmussen.

I dag får en patient, der fx er henvist til sygehusbehandling efter undersøgelse hos en privatpraktiserende speciallæge brev fra sygehusene i Region Sjælland, hvis ventetiden overstiger behandlingsgarantien. Hvis man ønsker at gøre brug af behandlingsgarantien - og få behandling på andet sygehus eller privathospital hurtigere - bliver patienten henvist dertil. Men det er borgeren selv, som skal booke en tid på det andet behandlingssted. Og det gælder også, hvis de første undersøgelser er foregået på et af regionens egne sygehuse.

Region Sjællands koncerndirektør Leif Panduro påpeger, at en sådan opstramning vil mærkes mest på sygehusafdelinger, der har mangel på læger:

- Det er en mindre ekstraopgagve, hvis vores sygehuse skal booke tid for borgerne på et andet sygehus eller privathospital. Men afdelingerne, der i forvejen er pressede af mangel på læger - og derfor har svært ved at overholde behandlingsgarantien, vil få den største ekstra opgave, siger Leif Panduro.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) understreger, at regionen i forvejen har stærkt fokus på at støtte socialt udsatte og andre udfordrede patienter,

- Jeg er da helt enig med statsministeren i, at vi skal hjælpe de svageste patienter. Det er også derfor, at vi eksempelvis har vedtaget at indføre socialsygeplejersker, siger Heino Knudsen og tilføjer:

- Men selv om det er en lille ekstra opgave, hvis sygehusene også skal til at booke tid på andre sygehuse, hvis behandlingsgarantien ikke kan overholdes, så er det ekstra bureaukrati. Vi har netop sparet 10 procent på administrationen i Region Sjælland, og jeg håber da ikke, at vi er nødt til at gå den modsatte vej.

Statsministeren afviste at løfte sløret for, om forslaget til den kommende sundhedsreform indebærer, at regionerne nedlægges.

Du kan se flere billeder fra besøget ved at klikke på billedserien øverst.

arrow Sygehuse skal sende patienter videre til anden behandling
14. januar 2019 kl. 19:28 Opdateret: kl. 19:30
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.