22. oktober 2019
3614198297_f4595e07c4_b
Foto: curtis.kennington (CC-BY)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kun en ansøger tilbage til FM4-kanal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun en ansøger tilbage til FM4-kanal
Sjælland - 23. maj 2019 kl. 22:04
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er kun en ansøger tilbage til den nye radiostation. der skal erstatte Radio 24/7 på FM4-båndet. Der lå to ansøgninger ved ansøgningsfristens udløb tidligere på ugen, men den ene, som kom fra Radio Friheden, blev i går afvist af Radio- og tv-nævnet, da formalia i ansøgningen ikke var i orden.

Tilbage er nu kun den ansøgning, der er indgivet af et konsortium af regionale mediehuse, som Sjællandske Medier er med i. Radio- og tv-nævnet oplyser, at denne ansøgning stadig er under vurdering, hvorfor nævnet endnu ikke kan sige noget om, hvorvidt den godkendes til videre behandling. Sker det, forventes den videre behandling, der skal sikre sendetilladelsen, afsluttet senest 1. juli.

Ud over Sjællandske Medier er også Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Folketidende på Lolland Falster, Flensborg Avis og ABC Radio med i konsortiet. Bornholms Tidende overvejer også at tilslutte sig.