6. april 2020
De seks kommuner i Kulturregion Midt- og Vestsjælland og Kulturministeriet har indgået en ny etårig aftale, der blandt andet sætter fokus på litteratur og børnekultur. Billedet her stammer fra Odden Skole, hvor huskunstnerprojektet På Træk var forbi i 2019. Foto: Kulturregion Midt- og Vestsjælland
De seks kommuner i Kulturregion Midt- og Vestsjælland og Kulturministeriet har indgået en ny etårig aftale, der blandt andet sætter fokus på litteratur og børnekultur. Billedet her stammer fra Odden Skole, hvor huskunstnerprojektet På Træk var forbi i 2019. Foto: Kulturregion Midt- og Vestsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturaftale kommer børnene til gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturaftale kommer børnene til gode
Sjælland - 19. februar 2020 kl. 10:18
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kulturregion Midt- og Vestsjælland har rettet kikkerten mod de flere end 30.000 børn, som bor Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø Kommuner. De seks kommuner har nemlig indgået en ny etårig aftale med Kulturministeriet, som sætter fokus på kultur og læselyst blandt regionens yngste borgere. En aftale, som kaster sammenlagt næsten 7,8 millioner kroner af sig fra staten og kommunerne til forskellige indsatser og projekter.

- Det har stor værdi for det midt- og vestsjællandske område, at kommunerne samarbejder om større kultursatsninger. Sammen kan vi mere, end vi som kommuner kan hver for sig, siger Carsten Petersen (K), der er formand for kulturgruppen, byrådsmedlem i Sorø Byråd og næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget.

- I denne kulturaftale lægger vi vægt på litteratur og børnekultur. Vi ved, at et rigt børnekulturliv giver et godt fundament for et godt voksenliv, og vi ved også, at glæde ved litteratur skabes i barndommen og er af afgørende betydning for læsning op i gennem voksenlivet, siger han.

Kulturregionen har som mål at markere sig nationalt som eksempel på, hvordan man med en fælles fokuseret indsats kan styrke børns kreative kompetencer ved at give dem en struktureret adgang til kunst og kultur - blandt andet ved at give flest mulige børn erfaringer og oplevelser med kunst- og kulturforløb i deres dagtilbud eller skole.

De seks kommuner går nu sammen om at sætte et særligt fokus på litteratur og læselyst. Målet er blandt andet at styrke børn og unges læselyst gennem litteraturoplevelser og litteraturfestivaler. Det skal blandt andet ske ved at etablere litteraturnetværk, fortsætte med forfatterskoler og talentudvikling, udarbejde litteraturevents i alle kommuner og styrke samarbejde mellem biblioteker og andre aktører på området.

Kulturgruppen for Kulturregionen skal også arbejde på at få en ny fireårig aftale på plads. Den blev udsat blandt andet som følge af folketingsvalg og ministerskifte i sommeren 2019.

Det næste års to indsatsområder har fået overskrifterne »Børnenes og de unges kulturregion« og »Litteraturregion - læselyst for alle/præsentation og produktion«.

I de forløbne fem år har de to indsatsområder været »Kulturarv og identitet« og »Børn, unge og udsyn«. Indsatsområderne har været udmøntet i fire projekter: Ani-Lab, Futureland, Forfatterskolen/FGK og Middelalder formidlet med mobile metoder.