28. juli 2021
vand
gallery icon

Se billedserie

Foto: Anette Gundlach
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krav til drikkevand skærpes voldsomt efter fund af dette giftstof

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Krav til drikkevand skærpes voldsomt efter fund af dette giftstof
Opdateret 09. juni 2021 kl. 09:43
Sjælland - 09. juni 2021 kl. 05:45
Af Tomas Revsbech

Kravene til, hvor meget PFOS og andre giftige fluorstoffer, der må findes i drikkevandsboringer, sænkes til en brøkdel af, hvad de er i dag.

arrow Læs også: Minister i samråd om PFOS-skandale: Men ét centralt spørgsmål forblev ubesvaret

Det fremgår af et brev, som miljøminister Lea Wermelin (S) har sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Et brev, der er sendt ud lige inden, ministeren onsdag skal i samråd om truslen fra PFOS-forureninger og PFOS-skandalen fra Korsør.

»Det nye kvalitetskriterie gælder for summen af fire PFAS-forbindelser (PFOS, PFOA, PFNA og PFHxS) og er 2 nanogram per liter", skriver Lea Wermelin blandt andet i brevet.

Miljøstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at styrelsen netop har sendt et brev ud til alle landets kommuner med samme budskab.

Det nye kvalitetskrav baserer sig på anbefalinger fra EU's fødevaremyndighed EFSA, der bakkes op af DTU's Fødevareinstitut og landets førende ekspert i PFAS-stoffer, professor Philippe Grandjean fra Syddanmark Universitet.

Det danske kvalitetskrav er i dag 100 nanogram - eller 0,1 mikrogram - pr. liter for 12 forskellige PFAS-stoffer.

Ny grænseværdi så lav, den ikke kan måles

De nye grænseværdier er så lave, at danske laboratorier og vandværkers nuværende måleudstyr vil have svært ved at måle det.

Men ikke desto mindre er det på tide, at de danske myndigheder følger EFSA's anbefalinger, lyder det fra Philippe Grandjean.

- Det her krav er videnskabeligt velbegrundet, og det er nødvendigt ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Det her er altså farlige stoffer. Og det er vigtigt, at grænseværdierne beskytter, siger Philippe Grandjean til Sn.dk.

Gennem de senere år er der fundet en del PFOS-værdier omkring eller under de nuværende grænseværdier i grundvandsboringer. Heriblandt på flere af arealer under forsvaret i blandt andet Næstved og Hedehusene. Og derfor har fundene ikke givet anledning til bekymring.

Men nu er der pludselig mere grund til at være bekymret over de fund omkring grænseværdierne, der har været. Det gælder både fund som Miljøstyrelsen gjorde i 2014. Men også senere prøver som kommuner, regioner og Forsvaret har foretaget.

- Nu handler det ikke kun om svære forureninger som den i Korsør. Nu vil fund af PFAS med langt lavere værdier give anledning til bekymring, siger Philippe Grandjean.

Venstre: Vi mangler stadig overblikket

Venstres Miljøordfører Jacob Jensen glæder sig over, at miljøministeren vil forsøge at løse problemet med PFOS fremadrettet.

- Men det ændrer bare ikke på, at vi stadig har til gode at få et overblik over, hvor forureningerne er, hvor voldsomme de er, og hvad man vil gøre ved det. Der er formentlig en del borgere rundt om i Danmark, der har boet i nærheden af en brandskole eller øvelsesplads, som har brug for at vide, hvordan de skal forholde sig til det her, indtil der er kommet styr på det, siger Jacob Jensen, der har indkaldt ministeren til samrådet sammen med partifællen Stén Knuth.

arrow PFAS-flourstoffer fra brandskum: Hvor farligt er det egentlig?
08. juni 2021 kl. 07:47 Opdateret: kl. 23:10
arrow Brandskum i grundvandsprøver på Forsvarets arealer
08. juni 2021 kl. 06:02 Opdateret: kl. 22:09
arrow PFOS: Hvem har ansvaret for forureningerne?
03. juni 2021 kl. 12:07 Opdateret: kl. 09:14
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?