21. juli 2019
Brigitte Klintskov Jerkel (K) har netop overgivet transportordførerposten til Niels Flemming Hansen, men hun vil stadig kæmpe for de sjællandske trafikprojekter. Foto: Janus Spøhr
Brigitte Klintskov Jerkel (K) har netop overgivet transportordførerposten til Niels Flemming Hansen, men hun vil stadig kæmpe for de sjællandske trafikprojekter. Foto: Janus Spøhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservativ frygter trafikprojekter dør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservativ frygter trafikprojekter dør
Sjælland - 09. juli 2019 kl. 12:03
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I marts jublede mange over udsigten til 3. etape af Kalundborgmotorvejen, den længe ønskede motorvejsforbindelse mellem Næstved og Rønnede, forlængelse af Frederikssundmotorvejen, omfartsvej på Stevns med forbindelse til Sydmotorvejen og mange andre infrastrukturprojekter.

arrow Læs også: - Fugl i hånden er fløjet op på taget

Men folketingsvalgets resultat og den ny socialdemokratiske regering kaster grus i den forgående regerings aftale med Dansk Folkeparti om investeringer i motorveje, broer og jernbaner frem mod 2030 for 112 milliarder kroner.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil forhandle fremtidens infrastruktur helt forfra og forsøge at samle et nyt flertal for en grønnere aftale med mere fokus på kollektiv trafik.

Brigitte Klintskov Jerkel (K), der er valgt i Sjællands Storkreds, er dybt bekymret over ministerens udspil.

- Det er virkelig ærgerligt og meget bekymrende især for de trafikprojekter i Region Sjælland, som vi har kæmpet sådan for at få med i aftalen. Det er så vigtigt at få en motorvej mellem Næstved og Rønnede, udbygget Kalundborgmotorvejens tredje etape, anlagt den ny omfartsvej til Stevns og udbygget E55 til Nykøbing Falster. Det har så stor betydning for pendlerne, væksten i området og virksomhedernes mulighed for at tiltrække arbejdskraft, siger Brigitte Klintskov Jerkel.

Hun er netop afløst på transportordførerposten hos De Konservative af Niels Flemming Hansen, men hun er klar til at klæde partifællen på og selv kæmpe videre for især de fire nævnte projekter. Til gengæld øjner hun en mulighed for at komme af med et trafikprojekt, hun ikke fik talt resten af den gamle regering fra.

- Den eneste fordel, jeg kan se, ved at Socialdemokratiet starter helt forfra, er da, hvis vi kan slippe for at få Ring 5, siger hun.

arrow Ministerudmelding sår tvivl om Ring 5
09. juli 2019 kl. 14:22 Opdateret: kl. 10:44
arrow Kalundborg-motorvejen i spil igen - plan genåbnes
09. juli 2019 kl. 13:32 Opdateret: kl. 13:32