28. november 2020
Jacob Jensen er på nuværende tidspunkt 2. næstformand i regionsrådet i Region Sjælland og i Folketinget, hvor han har haft plads siden 2007, er han Venstres miljøordfører.
Jacob Jensen er på nuværende tidspunkt 2. næstformand i regionsrådet i Region Sjælland og i Folketinget, hvor han har haft plads siden 2007, er han Venstres miljøordfører.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jacob Jensen går igen efter regionsrådsformandsposten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jacob Jensen går igen efter regionsrådsformandsposten
Sjælland - 22. oktober 2020 kl. 08:35
Af Tine Fasmer

Venstre i Region Sjælland har netop genvalgt Jacob Jensen til spidskandidat uden modkandidater, så han forsøger for anden gang til regionsrådsvalget i november 2021 at få regionsrådsformandsposten.

Det glippede ved konstitueringen i 2017, hvor Dansk Folkeparti, SF og Liberal Alliance hjalp Heino Knudsen (S) til at få det politiske lederskab af regionen.

Uden for konstitueringen står Enhedslisten samt den fasttømrede blå blok, hvor V har selskab af Radikale og Konservative.

- Det er et samarbejde, som jeg meget gerne ser fortsætte og udvidet med øvrige partier, så vi kan skabe en ledelse med bred forankring i et stabilt og troværdigt samarbejde. Politisk vil jeg fortsat trække regionen i en retning, hvor der bruges færrest mulige penge på administration, og flest mulige på kerneopgaverne herunder ikke mindst sygdomsbehandling på sygehusene. Jeg ønsker også at få sat medarbejderne mere frie, så man ledelsesmæssigt på de enkelte afdelinger i endnu højere grad kan bruge sine faglige kompetencer til gavn for patienterne. Og jeg vil have et stærkt fokus på, at alle dele af vores geografisk store region bliver godt serviceret både i forhold til infrastruktur, uddannelse og sygdomsbehandling, udtaler Jacob Jensen i en pressemeddelelse.

Jacob Jensen fik 22.265 personlige stemmer ved valget for tre år siden.

Han har opbakning fra stillere i samtlige 17 kommuner i Region Sjælland.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?