25. september 2020
Selv om togrejsende ind imellem bliver forsinket, hører det dog alligevel til sjældenhederne, at de bliver sendt i en helt forkert retning. Foto: Kenn Thomsen.
Selv om togrejsende ind imellem bliver forsinket, hører det dog alligevel til sjældenhederne, at de bliver sendt i en helt forkert retning. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hovsa! Tog mod Ringsted endte i Kastrup Lufthavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hovsa! Tog mod Ringsted endte i Kastrup Lufthavn
Sjælland - 22. januar 2020 kl. 09:39
Af Tomas Revsbech

De togrejsende, der skulle med intercitytog fra Københavns Hovedbanegård mod Aalborg over Køge Nord og Ringsted kl. 07.05 onsdag morgen, fik sig lidt af en overraskelse.

Toget blev nemlig sendt ud af et forkert spor, og inden lokoføreren kunne rette op fejlen, var toget endt i Kastrup Lufthavn.

- Jeg undrede mig godt nok lidt, da vi pludselig kørte forbi Royal Arena, lyder det fra en grinende pendler, der var med toget.

Herefter kom toget tilbage på rette spor - med 40 minutters forsinkelse.

Pendleren oplyser, at de rejsende efterfølgende blev kompenseret med gratis vand og kaffe.

DSB bekræfter hændelsen og oplyser, at der har været tale om en menneskelig fejl fra kommandocentralen i den østdanske jernbanes kontroltårn, der ligger tæt ved hovedbanegården.

Ifølge SN.dk's oplysninger er det yderst sjældent, cirka en gang årligt, at tog bliver sendt ud af et forkert spor.

Har debatten om sexisme taget overhånd?