20. september 2019
Randi Vinfeldt er tidligere nomineret som Årets Økolog. Billedet her stammer fra en tidligere lejlighed, hvor Vinfeldt åbnede stalddøren op for offentligheden i forbindelse med Økologisk Landsforenings Sofari. Foto: Peter Andersen.
Randi Vinfeldt er tidligere nomineret som Årets Økolog. Billedet her stammer fra en tidligere lejlighed, hvor Vinfeldt åbnede stalddøren op for offentligheden i forbindelse med Økologisk Landsforenings Sofari. Foto: Peter Andersen.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønnere grise: Øko-bonde vil gerne være grønnere, men ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønnere grise: Øko-bonde vil gerne være grønnere, men ...
Sjælland - 25. marts 2019 kl. 15:10
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danske forskere har med succes udskiftet importeret miljøbelastende soja-protein med dansk græs-protein i grises foderblandinger. Og dermed taget første skridt imod en endnu mere bæredygtig produktion af økologiske grise.

arrow Læs også: Danske forskere baner vej for grønnere grise: Sådan bliver græs til foder-protein

For økologisk svineproducent Randi Vinfeldt er græs-protein et tillokkende alternativ til import af økologisk soja-protein fra Kina. Men meget afhænger, om prisen kan blive lav nok.

- Det her kan blive rigtig spændende for os, hvis man kan få noget græs-protein, de er lokalt produceret, op og stå. Det er mere bæredygtigt og klimavenligt, end importeret soja. Som økolog vil vi gerne producere endnu mere bæredygtigt, siger Randi Vinfeldt, der har en gård ved Ugerløse mellem Sorø og Holbæk.

Som formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening har hun fulgt projektet SuperGrassPork på sidelinjen med stor interesse de seneste år.

Og hun glæder sig over de foreløbige resultater, som viser, at grisene gerne vil spise foderblandinger med græs-protein i stedet for soja-protein, de vokser lige så hurtigt, som de plejer, og så smager kødet ikke af græs.

Det helt store springende punkt for om projektet bliver en succes eller ej er dog, om man kan få en økonomisk bæredygtig produktion af græs-protein op og stå. For planteavlere skal på den ene side kunne tjene lidt på at producere kløvergræs, og samtidig skal det være til at betale for svineproducenterne.

- Soja er dyrt. Det er en af de dyreste foderkilder, vi har. Men samtidig er der masser af protein og den helt rigtige sammensætning af aminosyrer i soja. Indtil nu har vi manglet noget, der reelt har kunnet erstatte det, siger Randi Vinfeldt.

Eksempelvis har det tidligere vist sig, at protein fra danskproducerede hestebønner ikke havde den rette kombination af aminosyrer. Og så har det ikke kunne svare sig at putte det i stedet for sojaen:

- Det er de små marginaler, der tæller for en landmand, når det hele skal løbe rundt økonomisk. Så der skal arbejdes og udvikles videre på udvindingen af græs-protein. Vi skal ned i et prisleje, hvor det ikke bliver dyrere, end soja. Ellers har vi simpelthen ikke råd til at skifte over, hvor end vi gerne vil, siger Randi Vinfeldt, der dog er optimist:

- Jeg tror virkelig, der er store muligheder i det her. Og jeg tror også, at det videre arbejde og udvikling vil betyde, at græs-proteinet vil komme ned i en pris, hvor det kan betale sig for os at skifte over. I første omgang for os økologer. Og på sigt, når prisen kommer endnu længere ned, måske også for de konventionelle landbrug, siger hun.