18. november 2019
56årige Henrik Villadsen er uddannet kardiolog og var sygehusdirektør i Syddanmark, inden han fik direktørjobbet på Sjællands Universitetshospital. Nu tiltræder han som direktør på medicin.dk. Foto: Medicin.dk
56årige Henrik Villadsen er uddannet kardiolog og var sygehusdirektør i Syddanmark, inden han fik direktørjobbet på Sjællands Universitetshospital. Nu tiltræder han som direktør på medicin.dk. Foto: Medicin.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fyret sygehusdirektør får nyt job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fyret sygehusdirektør får nyt job
Opdateret 19. juni 2019 kl. 14:24
Sjælland - 19. juni 2019 kl. 14:02
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et halvt år efter Henrik Villadsen blev fyret som direktør for Sjællands Universitetshospital (SUH) i Roskilde og Køge, har den 56-årige hjerte-læge igen fået nyt job.

Villadsen skal være administrerende direktør for medicin-portalen medicin.dk.

Portalen et opslagsværktøj for læger, sygeplejersker, farmaceuter og andre sundhedsprofessionelle, der arbejder med medicin. Sitet har også et opslagsværktøj for almindelige borgere.

Henrik Villadsen afløser den 70-årige Jørgen Aagren, der går på pension efter 20 år i direktørstolen, og han kalder medicin.dk »en vaskeægte juvel«:

- Medicin.dk har formået at følge med tiden, og er i dag et uvurderligt værktøj for læger og andre sundhedsprofessionelle i det daglige kliniske arbejde. Det gør den kliniske hverdag lettere for sundhedspersoner og mere sikker for patienterne, og sådan skal det fortsat være, siger Villadsen i en pressemeddelelse.

Medicin.dk oplyser, at man har fem millioner sidevisninger om måneden, hvoraf sundhedsprofessionelle står for tre fjerdedele.

Portalen drives af Dansk Lægemiddelinformation (DLI), der er ejet af den danske medicinalindustri i Lægemiddelindustriforeningen, men er medfinansieret af landets regioner såvel som en en række kommuner. DLI har ni ansatte, men har også omkring 300 speciallæger tilknyttet, der blandt andet leverer information til netdoktor.dk.

Henrik Villadsen blev fyret som sygehusdirektør af Region Sjællands administrative ledelse - tilskyndet af Region Sjællands regionspolitikerne - i november 2018 efter to år med underskud på SUH's drift.

Han er siden blevet afløst af Niels Würgler Hansen.