18. april 2021
På fredag skal der vaccineres over 5000 mennesker i Region Sjælland som led i det nationale storskalaforsøg.
På fredag skal der vaccineres over 5000 mennesker i Region Sjælland som led i det nationale storskalaforsøg.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredag er store vaccine-testdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag er store vaccine-testdag
Sjælland - 25. februar 2021 kl. 06:53
Af Tine Fasmer

På fredag bliver tusindvis af sprøjter gjort klar til at stikke. Knap 4000 borgere og 1500 kommunale frontmedarbejdere skal vaccineres i storskalaforsøg i Region Sjælland.

arrow Læs også: Stor stresstest i Arena Næstved: Så mange vaccines i timen

Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede mandag aften i et længere opslag på facebook, at regionernes vaccinationscentre for alvor kommer på arbejde om et par dage.

»På fredag gennemfører regionerne derfor også et stor-skalaforsøg, hvor der vaccineres så mange som muligt på en dag. Så vi sikrer os, at vi er klar til den periode, hvor vi skal vaccinere mere end 100.000 danskere dagligt«, skrev statsministeren.

På nuværende tidspunkt forventer Sundhedsstyrelsen, at der er vacciner nok fra Pfizer-BioNTech, Astrazeneca, Moderna og siden flere producenter, så der i marts i alt er 958.456 doser til rådighed i Danmark. I april er det forventet, at der kan vaccineres med 2.010.000 doser i løbet af måneden.

I Region Sjælland får i alt 5.480 mennesker en vaccine på fredag. Det bliver fordelt med 1140 vacciner i Holbæk Sportsby og 2840 vacciner i Arena Næstved, hvor der vaccineres borgere over 65 år med behov for hjemmehjælp og hjemmepleje, borgere over 85 år og borgere i alle aldre, der har forskellige sygdomme, som gør dem ekstra sårbare over for Covid-19. Der er booket lige så mange tider, som der er vacciner til.

- Det er som en beredskabsøvelse, hvor vi får afprøvet om alt fungerer til, når vi på et tidspunkt skal kunne vaccinere 14.000 om dagen i Region Sjælland. Så vi vil holde øje med hele processen fra folk ankommer på parkeringspladsen, bliver registrerede, vaccinerede og går igen, siger Trine Holgersen, direktør i Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland.

I Holbæk Sportsby vaccineres der fredag op mod tre gange flere på en dag end hidtil. I Arena Næstved vaccineres omkring fem gange så mange som normalt.

Desuden vaccineres i alt 1500 ansatte fra plejecentre, socialpsykiatrien og andet frontpersonale fra kommunerne samt ansatte på sygehuse på vaccinationsstederne ved Holbæk Sygehus, Slagelse Sygehus, Sjællands Universitetshospital Roskilde og Nykøbing F. Sygehus.

Flere vaccinesteder på vej

På nuværende tidspunkt har Region Sjælland kun vaccinecentre i Roskilde, Næstved, Holbæk, Slagelse, Nykøbing F. og Herfølge. Men når der er flere vacciner til rådighed, bliver der også flere vaccinesteder.

- Når vi har 7500 vacciner til rådighed om dagen, så giver det mening at åbne vaccinesteder i alle 17 kommuner, siger Trine Holgersen.

Udfordringen er, at vaccinerne er skrøbelige og har kort holdbarhed, når de er optøede og siden opmålte i doser.

- Vi er enormt bekymrede for at få tab. Men vi samarbejder med kommunerne og Ældre Sagen, så der står mennesker på lister, som vi kan kontakte med kort varsel, så de kan komme og få ubrugte vacciner. Det kan svinge lidt, for i udgangspunktet kan man få seks doser ud af hver portion, men der er nogen, som kan trække syv doser op, siger Trine Holgersen.

På nuværende tidspunkt har meget få fortrudt deres vaccinetid, for det er ældre borgere, frontpersonale og særligt sårbare, der har fået tilbudt vaccine.

- Der har været enkelte på plejecente, som har fortrudt eller har været syge på dagen, hvor de skulle vaccineres. Men når vi kommer i gang med de store borgergrupper, kan vi regne med en lille procentdel, der ikke vil møde op. Først på det tidspunkt kan vi begynde at overbooke lidt. for med muligheden for at få syv doser ud af nogle portioner, vil vi være sikre på at have nok til alle, forklarer Trine Holgersen.

arrow Vi nærmer os lysere tider: Per og Lone stod for skud
22. februar 2021 kl. 12:52 Opdateret: kl. 13:02
arrow Næsten halvdelen af ældre over 85 år venter stadig på første stik
18. februar 2021 kl. 07:30 Opdateret: kl. 15:24
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?