11. maj 2021
Danmarks natur rykker opad på turisternes hitliste, og i fremtiden må de meget gerne færdes på cykel. Foto: Nationalpark Skjoldungernes Land/Ole Malling
Danmarks natur rykker opad på turisternes hitliste, og i fremtiden må de meget gerne færdes på cykel. Foto: Nationalpark Skjoldungernes Land/Ole Malling
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere turister vil vandre og cykle i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere turister vil vandre og cykle i naturen
Sjælland - 29. april 2021 kl. 06:53

Det nydannede destinationsselskab Destination Fjordlandet satser med projektet »Bedre adgang og mobilitet - oplev endnu mere på cykel i Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land« på at få flere turister op på cyklen og ud i det smukke landskab omkring Roskilde Fjord. Det sker blandt andet i samarbejde med Dansk Cykelturisme, der arbejder for, at det danske net af cykelruter bliver mere relevant for fremtidens turister.

- Destination Fjordlandet er et af de steder på Sjælland, der har størst potentiale som cykeldestination med unikke naturområder i Nationalpark Skjoldungernes Land og store kulturelle attraktioner, lyder det fra Thomas Kær Mahler, direktør i Destination Fjordlandet, som tilføjer:

- Vi har i forvejen en god infrastruktur med friluftsfaciliteter og nationale, regionale og lokale cykelstier, og projektet skal give en forbedret fælles kernefortælling, nemmere adgang til cykler, flere muligheder for forhåndsreserverede oplevelser samt bedre adgang mellem overnatningssteder og attraktioner.

Også hos naboerne i VisitNordsjælland er der cykel-ambitioner. Med en støtte på ca. 1,5 mio. kr. skal der i projektet »Grøn mobilitet til og i Nationalpark Kongernes Nordsjælland« i et stærkt partnerskab udvikles cykel-hubs, hvor turister, lokale borgere og sommerhusejere kan leje cykler og drage ud i Nationalpark Kongernes Nordsjælland på færdige temature.

- Vi vil gerne gøre det nemt for turister og borgere at tage toget, bussen eller bilen ud til en hub og derfra komme ud på en rekreativ tur i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Samtidig tilbyder vi overnatningsvirksomheder, spisesteder og attraktioner i området et forretningsudviklingsforløb, for det er afgørende, at bedre adgang til nationalparken følges af interessante produkter og oplevelser, siger Annette Sørensen, direktør i VisitNordsjælland.

Styrer udenom overlap

De to sjællandske projekter har etableret et strategisk samarbejde for at undgå overlap mellem indsatserne, og det udløser ros fra medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Morten Slotved, borgmester i Hørsholm Kommune:

- Nedlukningen har gjort ondt på turismen i Nordsjælland, som normalt har mange internationale turister i området. Vi har brug for alle kræfter til at genskabe omsætningen, og derfor er det godt at se to stærke og brede projekter arbejde side om side, så vi får flere turister til området og ud for at nyde den flotte natur omkring Roskilde Fjord og i Nordsjælland.

Endelig går 1,4 millioner kroner til projektet »Vild med Natur - bæredygtig outdoor oplevelsesudvikling« fra VisitSydsjælland-Møn, som skal skabe mere bæredygtighed i den tiltagende outdoor-turisme. Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune, siger:

- Naturen er under COVID-19 blevet brugt af både garvede og nye brugere som aldrig før, og alt tyder på, at dén tendens fortsætter. Derfor ønsker vi at inspirere gæster til mere bæredygtig adfærd i naturen, og derfor er det vigtigt, at der udvikles nye, bæredygtige outdoor-produkter og oplevelser, som er med til at skubbe på god adfærd i naturen. Det skylder vi den fantastiske natur, som vi har på Sydsjælland og Møn.

Erhvervsminister Simon Kollerup glæder sig over de mange fælles projekter:

- Danmark er et dejligt ferieland, og det er positivt med så mange gode og fælles projekter, som styrker og udvikler dansk turisme. Vi har mere end nogensinde brug for, at alle gode kræfter arbejder sammen, så vi også efter corona-krisen har nogle stærke turismevirksomheder, som både danske og udenlandske turister kan nyde godt af, siger erhvervsministeren.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?