24. maj 2019
Billede
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere stemmer blankt i protest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere stemmer blankt i protest
Sjælland - 13. maj 2019 kl. 09:55
Af Rune Reggelsen Skjold
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Antallet af blanke stemmer steg voldsomt fra valget i 2007 til valget i 2015. I Region Sjælland var der 82 procent flere, der valgte ikke at sætte kryds på stemmesedlen, inden de smed den i urnen ved det seneste valg til Folketinget.

Og der er tale om en klar protest, mener valgforsker Kasper Møller Hansen.

- Jeg tror helt bestemt, de, der gør det, mener noget med det, siger han og påpeger, at tilliden til politikerne er faldet markant over de seneste år.

Så de blanke stemmer skal ses som en protest mod de opstillede politikere - og ikke som en protest mod demokratiet, fastslår Kasper Møller Hansen.

- De ønsker at udtrykke deres mistillid, men det er altså til politikerne og ikke til demokratiet, siger han.

I Roskilde er der en markant stigning i antallet af blanke stemmer.

Hel 148 procent flere valgte at lægge en stemmeseddel uden kryds i boksen på valgdagen i 2015 i forhold til 2007.

I Greve og Lejre ligger stigningen på henholdsvis 121 og 100 procent, mens man tættere på København åbenbart har mere tillid til politikerne.

I Høje-Taastrup og Vallensbæk er stigningen således kun på henholdsvis 70 og 71 procent, mens den i Ishøj blot er 34 procent.