24. maj 2018
Sådan kommer den nye Storstrømsbro til at se ud.
Sådan kommer den nye Storstrømsbro til at se ud.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu et selskab kan ryge ud af brobyggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu et selskab kan ryge ud af brobyggeri
Sjælland - 09. februar 2018 kl. 09:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis retssag i Italien om korruption ender i en dom, kan det koste endnu en italiensk brobygger på Storstrømsbroen sin plads i konsortiet, Det skriver 3F.

Ministerens udtalelse kom frem i et samråd om Storstrømsbroen i beskæftigelsesudvalget.

arrow Læs også: Storstrømsbro: Topchef i italiensk byggefirma anholdt

Det er ikke mere end en uge siden, at transportminister Ole Birk Olesen i fællesskab med forligskredsen om Storstrømsbroen valgte at udelukke et af de tre selskaber, Condotte, fra at bygge Danmarks tredjestørste bro, fordi firmaet står på kanten af konkurs.

Selv når kontrakten om at bygge broen, der kommer til at koste 2,1 milliarder kroner, er underskrevet, kan det ene af de to tilbageværende italienske selskaber, ryge ud.

Fiirmaet Grandi Lavori Fincosit skal ifølge 3F ved en domstol i Venedig forsvare sin rolle i en storstilet korruptionssag, hvor en af firmaets tidligere topledere bestak magthavere og politikere fra øverste hylde i Italien med flere millioner euro.

- Hvis der er korruptionsdomme undervejs i byggeriet mod et af selskaberne i konsortiet, så vil det selskab kunne pålægges en såkaldt selvrenselse, hvor de skal sørge for at gøre op med det, der er sket med fyringer eller lignende, forklarer Ole Birk Olesen til samrådet.

- Hvis de gør det på en tilfredsstillende måde, så kan de fortsætte. Hvis de IKKE gør det på en tilfredsstillende måde, så vil det være muligt at udelukke den del af konsortiet fra det videre arbejde, siger ministeren.

Sagen mod Grandi Lavori Fincosit er ifølge anklageren i Venedig særlig alvorlig, fordi selve firmaet ikke førte kontrol med sin ledelse og nød godt af sin tidligere topleders kriminelle gerninger.

Den tidligere topleder, der blev fældet i korruptionssagen - Alessandro Mazzi - ejede også også en del af byggefirmaet Grandi Lavori Fincosit på det tidspunkt.

Det var denne sag, som Fagbladet 3F kunne afsløre i december sidste år, der fik ministeren til at udsætte underskriften på Storstrømsbroen første gang.

Siden måtte transportministeren udsætte underskriften på kontrakten om Danmarks tredjestørste bro to gange mere, fordi det ene selskab i konsortiet stod på kanten af en konkurs.

arrow Lokal jubel efter at Bro-kontrakt er faldet på plads
27. februar 2018 kl. 06:38 Opdateret: kl. 18:27
arrow Officielt: Italienere skal bygge ny Storstrømsbro
26. februar 2018 kl. 13:52 Opdateret: kl. 14:18
arrow Vejdirektoratet åbner vindue for klager over Storstrømsbroen
21. februar 2018 kl. 14:15 Opdateret: kl. 14:15
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.