18. september 2021
Brandfolk måtte hidkalde et specialkøretøj fra Gentofte i Nordsjæland for at slukke en brand i en hybridbil i Sorø i weekenden. Branden får Danske Beredskaber til at slå til lyd for regler på området. Det mangler der nemlig i dag , lyder det fra beredskaberne. Foto: Thomas Olsen.
Brandfolk måtte hidkalde et specialkøretøj fra Gentofte i Nordsjæland for at slukke en brand i en hybridbil i Sorø i weekenden. Branden får Danske Beredskaber til at slå til lyd for regler på området. Det mangler der nemlig i dag , lyder det fra beredskaberne. Foto: Thomas Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter elbil-brand: Efterlyser regler for brandsikkerhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Efter elbil-brand: Efterlyser regler for brandsikkerhed
Sjælland - 04. august 2021 kl. 06:28
Af Martin Olsen og Tomas Revsbech

Danskernes voksende appetit på eldrevne biler skaber helt nye problemer med brandsikkerheden. Der mangler simpelthen nogle regler for, hvor elbiler må holde parkeret og hvor ladestandere må placeres i boliger og byggerier.

arrow Læs også: Brandsikkerhed for elbiler granskes

Sådan lyder det fra Danske Beredskaber efter en brændende hybridbil i weekenden skabte store problemer for både brandvæsen og naboer i Sorø.

Branden i bilens batteri kunne nemlig kun slukkes med et specialkøretøj, der kom ind fra Nordsjælland, ligesom giftig røg fra branden betød, at de nærmeste naboer måtte evakueres, mens andre måtte lukke døre og vinduer.

- Vi har igennem noget tid forsøgt at gøre opmærksom på, at den grønne omstilling skaber nogle nye udfordringer. Brande i elbiler er én af dem, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber, til Sn.dk.

- I dag er der groft sagt ingen regler for, hvordan vi håndterer udfordringen, hvis der opstår en brand i en elbil. Det gælder for brandsikkerheden i byggerier og det gælder for brandfolk og borgere i nærheden, når der kommer giftig røg fra litiumbatterier, fortsætter Bjarne Nigaard.

Heldigt at bilen ikke stod i parkeringskælder

Risikoen for brand i eldrevne biler er mindre end i benzin- og dieselbiler. Men får ilden først fat i elbilens batteri, er branden stort set umulig at slukke.

Bjarne Nigaard fortæller, at beredskabet i den konkrete sag fra Sorø var heldige med, at bilen stod for sig selv i en garage.

- Havde bilen eksempelvis stået i et parkeringshus eller i en parkeringskælder med andre elbiler under et boligbyggeri, så havde situationen været langt mere udfordret. Og vi mangler altså målsætninger, krav og regler på området. Især for nybyggerier, men også når det gælder placeringen af elbilernes ladestandere i carporte, p-huse og på offentlige pladser og veje, siger han.

FDM: Kig til Norge

32 procent af alle nye biler i Danmark er enten elbiler eller plugin hybrid-biler.

Derfor er der heller ingen tid at spilde i forhold til at brandsikkerheden følger med, lyder det fra bilejernes interesseorganisation FDM:

- I FDM har vi en forventning om, at de ansvarlige myndigheder for bygningsreglement og beredskaber følger med i udviklingen og tager de nødvendige forholdsregner. For eksempel kan der komme et problem med indretningen af parkeringskældre og anlæg, når hovedparten af biler i fremtiden bliver elbiler. Derfor opfordrer vi til, at politikerne eksempelvis henter inspiration fra Norge, hvor der er mange flere elbiler, og at man samtidig har en god fast dialog med myndighederne inden for EU, siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.

Sn.dk arbejder på at få en kommentar samt svar på en række spørgsmål om de manglende krav og regler til brandsikkerheden for eldrevne biler og ladestandere hos Bolig- og Indenrigs-ministeriet samt i Forsvarsministeriet.

Efter Det samme gælder en kommentar fra Socialdemokratiets boligordfører Tanja Larsson.

arrow Brand i hybridbil: FDM venter at bilbranchen viser handling
04. august 2021 kl. 05:48 Opdateret: kl. 15:26
arrow Beredskabsdirektør: Robotter på vej i kamp mod elbil-brande
03. august 2021 kl. 15:20 Opdateret: kl. 15:19
arrow Beboer: Skal giftbatterier nu stå i alle carporte?
02. august 2021 kl. 14:20 Opdateret: kl. 15:21
Synes du, at kommunen er der for dig?