13. august 2020
Der er alt i alt tilknyttet omkring 900 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted. 30 er sendt i karantæne, mens i alt 80 skal testes. Billedet her stammer fra en tidligere rundvisning på slagteriet. Foto: Hans Jørgen Johansen.
Der er alt i alt tilknyttet omkring 900 medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted. 30 er sendt i karantæne, mens i alt 80 skal testes. Billedet her stammer fra en tidligere rundvisning på slagteriet. Foto: Hans Jørgen Johansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter Corona-smitte på slagteri: Vi tager alle nødvendige skridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter Corona-smitte på slagteri: Vi tager alle nødvendige skridt
Opdateret 29. juli 2020 kl. 09:17
Sjælland - 28. juli 2020 kl. 16:23
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre medarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted er blevet testet positive med Covid-19.

arrow Læs også: Dagens nye Corona-tal

Det har fået slagterikoncernen til sende 30 andre, der kan have været i direkte kontakt med de smittede, i karantæne omgående. Desuden er alle 80 ansatte på den afdeling, de smittede er tilknyttet, blevet bedt om at blive testet for coronavirus.

Derudover er koncernen gået i dialog med sundhedsmyndighederne om, hvad de næste skridt skal være, herunder om alle 900 medarbejdere på slagteriet, skal testes eller ej:

- Når vi reagerer så kontant, som vi gør, er det fordi, vi allerede i marts lavede en klar plan for, hvad vi gør, når en medarbejder konstateres smittet med COVID-19. Den plan bygger på en hurtig opsporing af mulige kontaktpersoner og blev udbygget med test som følger myndighedernes anbefalinger, efter det blev muligt for alle at bestille en test, lyder det fra Per Laursen, produktionsdirektør i Danish Crown Pork, i en pressemeddelelse.

Ifølge Danish Crown blev man søndag informeret om, at den første medarbejder var smittet. I løbet af søndag og mandag morgen fik medarbejderne på slagteriet besked, mens de første 15 mand blev sendt hjem i karantæne.

Mandag eftermiddag blev endnu en medarbejder konstateret smittet. Tirsdag morgen blev en tredje medarbejder så testet positiv. I den forbindelse blev yderligere 15 sendt hjem, og hele den afdeling, hvor de smittede var tilknyttet, lukket ned.

Ifølge pressechef i Danish Crown, Jens Hansen, har man endnu ikke noget klart overblik over, hvordan medarbejderne er blevet smittet.

- Vi ved endnu ikke, om de er blevet smittet hver for sig eller om det er sket på slagteriet. Men vi lukker nu ned for at sikre os bedst muligt, mens vi tager alle nødvendige skridt, vi kan for at få opsporet og stoppet det her, så vi kan komme tilbage på sporet igen, siger han til Sn.dk.

Han oplyser, at man forventer at have et klart overblik over situationen og hvad de næste skridt skal være i løbet af 1-2 dage.

Hos slagterimedarbejdernes fagforbund NNF har formand for Sjælland og Øerne, Henrik Tonnesen, fuld tillid til Danish Crowns håndtering af sagen:

- Danish Crown lagde allerede ret tidlig en plan for, hvilke forholdsregler man skulle tage, og hvad man skulle gøre, hvis den her situation her opstod. Nu, da det er sket, er det mit indtryk, at de har de foretaget sig alt, hvad de kan, for at smitten ikke skal sprede sig yderligere blandt medarbejderne, siger han til Sn.dk

Danish Crown understreger, at COVID-19 ikke smitter gennem fødevarer.

Men smitteudbruddet betyder, at slagteriet, der normalt slagter 35.000 svin om ugen, kun slagter for halv kraft i de kommende dage.

Produktionen vil blive overflyttet til koncernens øvrige slagterier i resten af landet.

arrow Myndigheder om smitteudbrud: Inddæmning i gang
29. juli 2020 kl. 14:52 Opdateret: kl. 14:52
arrow Stor stigning i antal smittede på Danish Crown slagteri
29. juli 2020 kl. 13:01 Opdateret: kl. 13:02
arrow Tre ansatte på slagteri i Ringsted smittet med coronavirus
28. juli 2020 kl. 14:21 Opdateret: kl. 14:22
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?