28. oktober 2020
Mange mennesker med demens bliver faget i eget hjem, fordi samfundet ikke er indrettet til, at de kan føle sig trygge, hvis de skal handle ind, rejse med det offentlige eller bare bevæge sig ud på gaden. Foto: Colourbox
Mange mennesker med demens bliver faget i eget hjem, fordi samfundet ikke er indrettet til, at de kan føle sig trygge, hvis de skal handle ind, rejse med det offentlige eller bare bevæge sig ud på gaden. Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Demente bliver fanget i eget hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Demente bliver fanget i eget hjem
Sjælland - 10. oktober 2020 kl. 12:17

Det er svært at gå uden for sin dør, hvis man har demens. Vores samfund er nemlig i ringe grad indrettet, så en dement kan færdes i det. Det viser en rapport, »Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum«, som netop er blevet offentliggjort.

arrow Læs også: Store byer er mest demensfjenske

Rapporten, der er udarbejdet af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark, peger på, at det offentlige rum ikke er tilstrækkeligt demensvenligt indrettet (veje, skilte, afmærkning), og at danskerne generelt mangler viden om, hvordan man afkoder og hjælper en person med demens, som man fx møder i supermarkedet, i bussen eller på museet.

Demens
Når demens rammer, kan eksempelvis sproget, hukommelsen og evnen til at orientere sig forsvinde langsomt, hvilket stiller særlige krav til omverdenen.
Disse krav kan dog være svære at efterleve – primært fordi demens ikke nødvendigvis er synligt, og fordi dem, der skal hjælpe, mangler viden om, hvilken hjælp mennesker med demens egentlig har brug for. Den manglende støtte og rummelighed kan betyde, at mennesker med demens og deres pårørende oplever det omgivende samfund som utrygt og som konsekvens heraf isolerer sig og bliver ensomme.

"Personer, der lever med demens, er en relativt stille gruppe borgere, der ikke råber højt om egne behov. Samtidigt er mange danskere i tvivl om, hvordan de spotter og hjælper mennesker med demens. Derfor er der brug for nogle konkrete redskaber og en fælles forståelse for, hvad det betyder at have demens," siger Lone Harlev, sekretariatsleder i Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark - et samarbejde mellem 13 landsdækkende organisationer, bl.a. Alzheimerforeningen, FOA og Ældre Sagen.

Oplysningsindsats og nyt demenssymbol

En oplysningsindsats skal nu give gode råd til, hvordan vi alle kan hjælpe mennesker med demens med at færdes trygt i det offentlige rum. De gode råd kan findes på www.demensvenligtdanmark.dk. Desuden er prototypen til et nyt demenssymbol lige nu ved at blive testet blandt personer med demens. Symbolet skal fremover være med til at gøre det mere trygt og overskueligt at bevæge sig ud i det offentlige rum, når man har en demensdiagnose. Symbolet bliver udviklet som led i den nationale indsats "Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum" på foranledning af Sundheds- og Ældreministeriet.

"Personer med demens, der bor i egen bolig, kan sagtens indgå i lokalsamfundet og i fællesskabet, og flere undersøgelser peger på, at fysiske og sociale aktiviteter er vigtige for livskvaliteten. Men demens påvirker i nogle tilfælde også retnings- og koordinationssansen. Derfor er det fx ikke overraskende, at ni ud af ti tætte pårørende til personer med demens angiver i undersøgelsen, at deres nærtstående oplever udfordringer med at færdes i det offentlige rum," siger Lone Harlev og fortsætter:

"Der skal ofte ikke så meget til, for at gøre det mere trygt for en person med demens at færdes i det offentlige rum. Hvis man for eksempel står bag en person, der lidt forvirret står og roder i sin pung i supermarkedet eller møder en person, der ser desorienteret ud i bussen, så kan det være en person med demens, som lige skal have lidt ekstra tid til at finde dankortet eller busbilletten, eller som måske har brug for en hjælpende hånd."

Lille forspring til lokale aktiviteter

Selv om undersøgelsen generelt peger på behov for forbedringer, så viser den også, at der hvor vi er længst med demensvenligheden, er i forhold til at skabe lokale aktiviteter inden for kultur, fritid og motion.

42 procent blandt pårørende, fagpersoner og frivillige mener dog ikke, at lokale aktiviteter er tilpasset mennesker med demens. Hertil kommer, at hele 62 procent oplever, at service- og butikspersonale ikke har viden nok om, hvordan de hjælper mennesker med demens, og 66 procent oplever, at det offentlige rum ikke er demensvenligt indrettet.

"Forspringet når det gælder lokale aktiviteter målrettet personer med demens kan blandt andet skyldes de 14 rådgivnings- og aktivitetscentre for hjemmeboende personer med demens og deres pårørende. De blev oprettet i 2018 fordelt over hele landet og tilbyder netop aktiviteter, som er tilpasset mennesker med demens. Men for manges vedkommende kræver det, at man har mod på at færdes alene uden for eget hjem for at komme til og fra aktiviteten. Undersøgelsen peger med andre ord på, at det ikke er nok at tilbyde demensvenlige aktiviteter, det skal også være trygt at komme derhen," understreger Lone Harlev.

Kulturoplevelse, svømmehal eller shopping

På baggrund af den indsamlede viden i den nye rapport og undersøgelse er Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark i gang med at teste prototypen af et nationalt demenssymbol, som personer med demens frivilligt kan vælge at bære eller have med sig.

"Symbolet skal øge trygheden ved at bevæge sig fra A til B - hvad enten det gælder den ugentlige fritidsaktivitet, en tur i svømmehallen, på kunstmuseum, på sygehuset eller på indkøbstur. Demenssymbolet skal samtidigt gøre det nemmere for andre at vise ekstra hensyn eller hjælpe til, hvis en person med demens virker desorienteret eller forvirret. Symbolet bliver i første omgang testet i en række hverdagssituationer på personlige genstande, som ofte er i brug, når man laver dagligdagsgøremål uden for hjemmet," fortæller Lone Harlev.

arrow To millioner har demens inde på livet
10. oktober 2020 kl. 12:17 Opdateret: kl. 12:29
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?