29. september 2020
Flere indskolingselever og børnehavebørn skal i gang med at søge svar på ting, de undrer sig over i naturen. Foto: Jakob Vind
Flere indskolingselever og børnehavebørn skal i gang med at søge svar på ting, de undrer sig over i naturen. Foto: Jakob Vind
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De yngste børn undersøger den forunderlige natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De yngste børn undersøger den forunderlige natur
Sjælland - 12. august 2020 kl. 07:30
Af Tine Fasmer

Børn stiller tit så komplicerede spørgsmål, at voksne næsten ikke orker at lede efter svaret. Et nyt naturprojekt i daginstitutioner og skoler tager børnenes undren alvorligt.

Har regnorme øjne? Kan man spise bænkebiddere? Hvorfor falder sneglen ikke ned, når den kravler på en lodret flade? Der er masser af fænomener, som børn kan at undre sig over i naturen, og nu skal de yngste børn være mikroforskere.

Elever i 0.-3. klasse på flere sjællandske skoler skal i dette skoleår bruge det nye element »mikroforskermetoden« i Naturvejledning Danmarks projekt Krible Krable.

Fakta
  • Krible Krable-universet er udviklet af Naturvejlederforeningen i samarbejde med DR Ramasjang.
  • Nordea-fonden støttede Krible Krable-projektet til og med 2018.
  • Novo Nordisk Fonden støtter projektet i årene 2019-2022.
  • Målgruppen er 0-8 årige børn i daginstitution, skole og SFO, samt pædagoger, lærere, pædagogstuderende og børnefamilier.

På nuværende tidspunkt har blandt andre lærere i indskolingsklasser i Holbæk, Kalundborg, Værløse, Græsted, Vedbæk, Farum. Ringsted, Næstved, Jyderup, Gørlev, Slagelse og Jyllinge bestilt undervisningsmaterialet. Det samme har flere sjællandske daginstitutioner.

Som mikroforskere er det børnene, som stiller spørgsmålene, når de er på undretur i naturen. Lærere og pædagoger skal hjælpe dem videre og stille relevante spørgsmål, der får sat gang i børnenes refleksion.

- Vi er jo vant til at svare børnene promte, når de stiller et spørgsmål. Men her skal vi være bevidste om at give slip og støtte eleverne i at reflektere og arbejde videre med deres egne spørgsmål. Underviserne får en ny rolle som understøttende og guidende for elevernes arbejde med at finde svar, udtaler projektleder for Mikroforskerprojektet, naturvejleder Kari Hald.

Hun understreger, at børn bliver engagerede, når de får tid og plads til at sætte ord på det, der undrer dem.

Konkurrence

Med til metoden hører også en børneforskerkonkurrence for 0.-3. klassetrin om »Små dyr i den nære natur«.

Tilmeldingsfristen er 1. september. I november bliver den bedste rapport om projektet kåret af en jury.

Mikroforskermetoden er udviklet af Norges Forskningsråd.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?