17. september 2019
Det kan blive en dyr kur at oprette regionale lægeklinikker, spår Dansk Erhverv, der organiserer de private udbudsklinikker. Foto: Thomas Arnbo
Det kan blive en dyr kur at oprette regionale lægeklinikker, spår Dansk Erhverv, der organiserer de private udbudsklinikker. Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk Erhverv: Regionale klinikker kan blive de dyreste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Erhverv: Regionale klinikker kan blive de dyreste
Sjælland - 09. september 2019 kl. 16:42
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det vækker bekymring hos Dansk Erhverv, at Region Sjælland har fået sundhedsministerens dispensation til at drive regionale lægeklinikker i områder, hvor der ikke er nok praktiserende læger.

arrow Læs også: PLO: Lægeklinikker løser intet ved lægemanglen

- Det kan være en »regionalisering« ad bagdøren, derfor er vi bekymret for udviklingen med dispensationer til regionerne. Det er jo en helt legitim holdning at have; at det offentlige skal overtage opgaven fra de praktiserende læger og de private udbudsklinikker. Men vi mangler en åben diskussion om, hvad man vil med området, siger Katrina Feilberg Schouenborg, sundhedspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv organiserer de private udbudsklinikker som fx Nordic Medicare og Alles Lægehus, der begge har udbudsklinikker i flere byer i Region Sjælland.

Set med deres øjne kan Region Sjælland også være på vej ud i en løsning, der koster borgerne unødigt mange penge.

- Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan det bliver i Region Sjælland, men erfaringer fra Region Nordjylland har vist, at regionsklinikkerne var 46 procent dyrere end udbudsklinikkerne. Og det er ærgerligt, at Region Sjælland, der ellers har en god tradition for offentlig-privat samarbejde går den vej, siger Katrina Feilberg Schouenborg.

Hun glæder sig trods alt over, at det er regionspolitikere og ikke embedsmænd, som beslutter, hvor og hvordan de kommende forsøgsklinikker skal drives.

- Så kan de jo tage stilling til det, inklusiv økonomien i det, siger Katrina Feilberg Schouenborg, der i lighed med formanden for de praktiserende læger i Region Sjælland, Ulrik Hesislev, tvivler på, om de regionale forsøgsklinikker vil løse lægemanglen.

arrow Minister siger ja til ny løsning på lægemangel
09. september 2019 kl. 09:00 Opdateret: kl. 16:43