17. december 2017
Peter Jacobsen (DF) og Jacob Jensen (V) har snakket ofte sammen både før valget, og da DF tog sig en tænkepause fra den røde konstituering i sidste uge. Men i dag siger Jacobsen, at han ikke har tillid til Jensen. Foto: Thomas Olsen
Peter Jacobsen (DF) og Jacob Jensen (V) har snakket ofte sammen både før valget, og da DF tog sig en tænkepause fra den røde konstituering i sidste uge. Men i dag siger Jacobsen, at han ikke har tillid til Jensen. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF-spids: - Jeg mistede tilliden til Jacob Jensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF-spids: - Jeg mistede tilliden til Jacob Jensen
Sjælland - 05. december 2017 kl. 10:03
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre viftede med »ben« for en lille halv million kroner og alt, hvad Dansk Folkeparti kunne pege på. Men svaret blev alligevel et nej til at gøre Jacob Jensen (V) til regionsrådsformand.

- Jeg har svært ved at se, hvad DF mener med, at de får mere DF-politik gennemført ved at støtte Heino Knudsen. De kunne have fået det samme og mere til hos mig, siger Jacob Jensen.

Peter Jacobsen erkender, at det økonomisk set er et ufordelagtigt valg, DF har truffet:

- Økonomisk set drejer det sig inklusiv en udvalgsformandspost i Danske Regioner om en lille halv million kroner. Og der er ikke noget galt med papiret. Men jeg har mistet tilliden til Jacob Jensen under forhandlingerne. Sådan er politik også, man er nødt til at kunne stole på sine samarbejdspartnere. Jeg stoler på Heino Knudsen, og vi fik landet en rigtig god aftale på valgnatten, siger Peter Jacobsen.

Han har heller ikke meget til overs for Venstres tilbud om at give næstformanden et kontor på direktionsgangen i regionshuset i Sorø.

- Det er noget snobberi, hvad i alverden skulle jeg med et kontor? Jeg behøver ikke parkeringsplads i parkeringskælderen eller sekretær. Samarbejdet med Jens Stenbæk har fungeret fortræffeligt uden, mail og telefon er jo opfundet, og formandsskabet lægger en fast mødeplan, siger Peter Jacobsen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg.

Han fortsætter som 1. næstformand efter nytår, når socialdemokraten Heino Knudsen fra Lolland rykker ind på formandskontoret.

Når Jacob Jensen, Tølløse, træder ind i regionsrådet efter nytår, vil han fortsætte sit hverv i Folketinget, hvor han er Venstres finansordfører.

Læs mere i dagens Sjællandske, Nordvestnyt eller DAGBLADET. E-avisen kan købes her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.