3. juni 2020
Organisationer har rykket lektiehjælp til flygtningebørn og andre udsatte børn på nettet. Billedet her er taget fra en lektiecafe i Kalundborg ved en tidligere lejlighed.
Organisationer har rykket lektiehjælp til flygtningebørn og andre udsatte børn på nettet. Billedet her er taget fra en lektiecafe i Kalundborg ved en tidligere lejlighed.
Foto: Christian Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona rykker lektiehjælp på nettet: Kæmpestort behov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona rykker lektiehjælp på nettet: Kæmpestort behov
Sjælland - 31. marts 2020 kl. 07:30
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tyske verber. Det danske sprogs firnuligheder. Kemi på engelsk. Og en billedanmeldelse af Asger Jorns maleri »Ørnens ret«.

arrow Læs også: Skolelukninger rammer udsatte børn ekstra: Frivillige rækker ud på nettet

Børn og unge i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne kan stadig have brug for en hjælpende hånd, selv om undervisningen er flyttet fra klasseværelset og hjem foran computeren.

Det gælder eksempelvis de mange børn, der har et andet ophav end dansk. Og derfor er Dansk Flygtningehjælps lektiecafeer og lignende tilbud rykket på internettet, hvor flere hundrede frivillige nu tilbyder de unges hjælp via en lukket Facebook-gruppe.

Blandt dem Marianne Olsen, der er pensioneret gymnasielærer i fransk og religion.


Marianne Olsen er normalt aktiv i Dansk Flygtningehjælps lektiecafe i Næstved. Hun er bland de mere end 300 frivillige lektiehjælpere, der er rykket med online. Foto: Michala Linn/Netavisen Sameksistens.

- Jeg har lige hjulpet en dreng i ottende klasse i gang med at tage stilling til et maleri af Asger Jorn, der hedder »Ørnens ret«. Det er faktisk et uhyggeligt billede. Men drengen er dygtig og han skulle bare sættes i gang, fortæller Marianne Olsen.

Anmeld et Asger Jorn-maleri

Normalt møder hun lokale børn. Men i denne tid er afstanden mellem hjælper og barn ligegyldig. Det har åbnet op for nye bekendtskaber, som den 14-årige dreng, der sidder et sted i Jylland.

Men samtidig har Marianne Poulsen selv måttet lære nye ting. Eksempelvis at bruge beskedtjenesten Messenger.

- Jeg har brugt Skype før, men Messenger er ret nyt for mig. Så der er lige nogle tekniske ting, jeg skal have på plads, siger hun og griner.

Hun tilføjer dog:
- Men det går nok. Ved hjælp af fodnoter og ros, kan jeg stadig hjælpe, og dem, vi hjælper, sætter utrolig stor pris på det, siger hun.

Fik henvendelser alle tider af døgnet

Nanna Andreasen, der er aktivitetsleder for Multikulturelt Netværk, som er et samarbejde mellem Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp Kalundborg Kommune, har også måttet rykke lektiehjælpen på nettet. Og behovet er stort, fortæller hun.

- I de første dage efter vi var gået online, fik vi henvendelser på alle tider af døgnet. Det kunne vi ikke, så nu har indskrænket åbningstiden til de timer, vi normalt har lektiehjælp, fortæller hun.

Ifølge Nanna Andreasen efterspørges der om hjælp til alt, lige fra det danske sprogs dobbelttydigheder til matematik fremmedsprog. Og dem, der efterspørger hjælp, går ikke kun i folkeskole. Og det giver nogle udfordringer:


Nanna Andreasen fortæller, at Multikulturelt Netværk i Kalundborg måtte indskrænke åbningstiden for lektiehjælpen online efter de frivillige blev kontaktet på alle mulige tidspunkter af døgnet. Foto: Per Christensen.

- Vi havde for nyig en pige, der gerne vil være kemiingeniør, som havde brug for hjælp til at forstå en engelsk tekst. Og det var altså en udfordring. Men vi endte da med at finde en frivillig, der havde kompetencerne, siger hun og griner.

Kun de stærke?

Hendes oplevelse er dog, at dem, som hun og de andre frivillige hjælper i Kalundborg-området er de stærke børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

- Lige nu er vores hjælp på et minimum, fordi al personlig kontakt er lukket ned efter myndighedernes anbefalinger. Der er altså nogen, hvor vi efterfølgende skal ud med en lasso og have samlet op, og hvor de er gået to-tre skridt baglæns den seneste tid, siger hun.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?