23. oktober 2019
24NKGZqs-2
Foto: Lars Aarø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boghandel med nyt koncept: Spar penge når du læser bestsellerbøger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boghandel med nyt koncept: Spar penge når du læser bestsellerbøger
Sjælland - 25. september 2019 kl. 10:09
Af Johanne Wainø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fremover vil du ikke kun kunne pante, når du baner dig vej til dagligvarebutikkernes flaskeautomater efter weekendens strabadser.

Nu kan du også pante bestsellerbøger, når den sidste side er vendt. Det skriver Bog & Idé i en pressemeddelelse.

Det er Danmarks største boghandlerkæde Bog & Idé, der står bag det nye koncept, som netop nu lanceres i 119 butikker landet over.

Minimum tre måneder efter at en af tidens bestsellere er købt, kan butikkens kunder vende tilbage til butiksskranken og få 25 procent af købsprisen tilbage som et tilgodebevis.

Vil skabe et økosystem for bestsellere

Målet er at skabe et økosystem for bestsellere, hvor de indleverede bøger efterfølgende kan købes til den halve pris. Den brugte bog giver på samme måde en returpant på 25 procent af købsprisen ved indlevering.

Pantordningen kan kun benyttes af medlemmer af butikkens kundeklub og gælder kun bestsellere, der er købt i Bog & Idé.

- Vores idé har været at udvikle Bog & idés kundeklub med nogle fine fordele. Samtidig ville vi gerne bidrage til at skabe et økosystem, hvor bøgerne går i loop og får mere end et liv ud fra en bæredygtig tankegang, som betyder meget for kunderne i dag, siger markedschef i Indeks Retail Anders Dahl Iversen i denne forbindelse.

Bestsellere, der er modtaget i gave, kan også indleveres, forudsat at gavemodtageren er medlem af boghandlens kundeklub. Medlemskabet er gratis, men kræver en registrering af navn og mailadresse.