18. november 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bliv mere sikker online

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliv mere sikker online
Opdateret 16. oktober 2019 kl. 16:48
Sjælland - 16. oktober 2019 kl. 16:34
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er efterhånden tit, man hører om bekendte, der er blevet kontaktet af fupmagere, der forsøger at få adgang til bankkonti, personlige oplysninger eller lignende.

Mange af os har sikkert modtaget en mail eller en sms, hvor en pakke bliver tilbageholdt, med mindre man betaler en regning ved at indtaste kort- eller kontooplysninger.

De digitale kriminelle har mange muligheder, og det kan nogle gange være svært at navigere rundt i.

Her kommer værktøjet »Mit digitale selvforsvar« dig til gode.

Det er en app, der naturligvis er gratis, og som hjælper dig med at undgå at falde i de digitale svindleres fælder.

Appen kan for eksempel advare om, hvornår der er nye tilfælde af forsøg på fusk.

Myndigheder, for eksempel politiet, eller bankerne kan sende beskeder ud, hvis der er større svindelforsøg i gang.

Desuden får du via appen adgang til artikler og brugbare guides, der kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig til forsøg på svindel online.

desuden er der en »førstehjælpskasse«, der fortæller, hvad du skal gøre, hvis det alligevel lykkes for svindlerne at få oplysninger ud af dig.

Endelig har du mulighed for at hjælpe i forsøget på at dæmme op for svindlen ved at tippe myndighederne, hvis du for eksempel får en fup-mail eller fup-sms.

Appen, der fås til både android og iPhone, er udviklet af Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med TrygFonden.

rusk