19. oktober 2019
Finansminister Nicolai Wammen (S) under onsdagens præsentation af regeringens finanslovsoplæg. Et udspil, der ikke er godt nyt for provinsen mener to sjællandske politikere fra Venstre og DF. Foto: Scanpix.
Finansminister Nicolai Wammen (S) under onsdagens præsentation af regeringens finanslovsoplæg. Et udspil, der ikke er godt nyt for provinsen mener to sjællandske politikere fra Venstre og DF. Foto: Scanpix.
Foto: Bertil Barkholt Fruelund/Niels Christian Vilmann/Ritzau S
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blå blok: Finanslov er et angreb på provinsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blå blok: Finanslov er et angreb på provinsen
Opdateret 03. oktober 2019 kl. 10:42
Sjælland - 03. oktober 2019 kl. 08:55
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regeringens oplæg til finanslov er skidt nyt for familieejede virksomheder og forældre-drevne friskoler uden for de store byer.

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen og Venstres Morten Dahlin, der er næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg, efter finansminister Nicolai Wammens præsentation af finansloven onsdag middag.

- Jeg synes, det ligner et angreb på provinsen. Man fjerner bredbåndspuljen, og man vil skære i støtten til friskoler med fem procent i ét hug. Det er altså et hårdt slag for de over 550 friskoler rundt om i landet, hvoraf mange i de senere år er blevet oprettet, fordi kommunen har lukket en landsbyskole, siger René Christensen.

Billede

Rene Christensen mener, at finanslovsudspillet er et angreb på provinsen. DF-finansordføreren er her fanget under et tidligere debatmøde om udrejsecenter Lindholm. Foto: Thomas Olsen.


Statsstøtten - også kaldet koblingsprocenten - ligger i dag på hvad der svarer til 76 procent af udgifterne til Folkeskolen. Den vil S-regeringen sænke til 71 procent.

René Christensen peger også på, at en pulje til at skoler kan hæve deres karaktergennemsnit og en pulje på 41 millioner til sundhedsplejerskebesøg i udsatte familier står til at blive fjernet.

- De 41 millioner kan lyde som småting. Men der er altså rigtig mange udsatte børnefamilier uden for de store byer. Hvis man som Mette Frederiksen ønsker at være børnenes statsminister, så kan man næsten ikke være det bekendt, siger han.

Ikke kønt

Også Morten Dahlin, der er kommunalpolitiker og bosat i Greve og valgt til Folketinget i Slagelse-kredsen, fremhæver bredbåndspuljen og mindre støtte til friskoler som områder, han mener, vil ramme provinsen hårdt.

Kenn Thomsen

Venstre-politiker Morten Dahlin, der er næstformand i Folketingets beskæftigelsesudvalg er stærkt kritisk over for regeringens ønske om at skrue op for arveafgiften. Foto: Kenn Thomsen.


- Man kan håbe, at De Radikale vil holde fast i deres løfte fra valgkampen om, at de ikke vil sænke støtten til friskolerne, siger Morten Dahlin.

Han mener dog, at det værste for Sjælland er udsigten til den varslede forhøjelse af arveafgiften. S-regeringen vil tilbageføre afgiften til 15 procent, som den var før VLAK-regeringen og DF satte den ned til de nuværende seks procent.

DI-Analyse af familie-virksomheder
  • Ifølge en analyse fra Dansk Industri (DI) udgør ejerledede og familie-virksomheder knap 40 procent af arbejdsstyrken i DI’s medlemsvirksomheder.
  • Men der er stor geografisk forskel:
  • I Region Hovedstaden udgør ansatte i ejerledede- eller familie-ejede virksomheder under 20 pct. af det samlede antal arbejdspladser i DI-virksomheder.
  • I Region Sjælland udgør de cirka 90 pct.
  • Analysen er foretaget blandt 11.000 DI-virksomheder med knap 500.000 ansatte.




Kilde: Dansk Industri

- En tredobling af arveafgiften vil ramme Sjælland særlig hårdt. Vi er den region i landet, hvor flest virksomheder er ejerledet eller familieejet, siger Dahlin med henvisning til en analyse fra Dansk Industri, der viser, at Region Sjælland er den region i landet med flest familieejede virksomheder. (se her.)
Han fortsætter:
- Min egen erfaring er, at det er de familie-ejede virksomheder, der tager flest lærlinge ind, det er dem, der sponsorerer det lokale foreningsliv og lokalsamfundet. Det er den helt forkerte vej at gå, siger han.

Positive takter

Der er dog også ting ved S-udspillet, som er godt, mener de to politikere.

René Christensen fremhæver flere penge til politiet, skattevæsnet og sundhedsområdet er ting, som Dansk Folkeparti er åbne over for.

Morten Dahlin fremhæver rønne initiativer som en milliard til grøn forskning som et positivt element ved udspillet.