19. februar 2020
Videokontakt i forbindelse med opkald til Akuttelefonen er igangsat i januar 2020 på baggrund af et studie foretaget af sygeplejerske Ulla Toftkær, der selv arbejder i Akutafdelingen på Holbæk Sygehus.
Videokontakt i forbindelse med opkald til Akuttelefonen er igangsat i januar 2020 på baggrund af et studie foretaget af sygeplejerske Ulla Toftkær, der selv arbejder i Akutafdelingen på Holbæk Sygehus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Akuttelefon indfører videokontakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Akuttelefon indfører videokontakt
Sjælland - 20. januar 2020 kl. 15:16
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et billede siger mere en tusinde ord. Så i stedet for mundtligt at beskrive længden af en flænge i panden eller farven på en forstuvet fod kan det sundhedsfaglige personale nu selv kigge med, når syge eller tilskadekomne borgere ringer til Akuttelefonen på Holbæk Sygehus.

Det er første gang, at muligheden for videokontakt med Akuttelefonen indføres i Region Sjælland.

- Det er vigtigt, at vi kan tilbyde den behandling, der er den bedste i den givne situation. Derfor er video et godt redskab. For eksempel, hvis man har skåret sig, kan det være svært at forklare, hvor dybt og hvor langt såret er. Hvis vi ser det på video, så kan vi bedre se, om det er noget, som skal sys. Video vil give os et bedre sundhedsfagligt blik på skaden, inden folk kommer. Det kan også støtte pårørende, som måske er usikre på, hvad de skal gøre i situationen, siger Hanne Baden Nielsen, der er ledende oversygeplejerske i Akutafdelingen på Holbæk Sygehus.

Et forsigtigt skøn er, at hver syvende skadestuebesøg kan undgås.

Det svarer til over 3000 besøg om året, og det vil kunne ses på ventetiden for de øvrige patienter i akutmodtagelsen. Men Hanne Baden Nielsen forventer også, at videosamtaler kan give flere besøg i skadestuen:

- Der er også borgere, som har en tendens til at negligere alvorlige skader. Det oplever vi nogle gange med mænd, der for eksempel har skåret sig. Dem vil vi kunne sige til: Det skal altså behandles nu. Ligesom vi vil kunne berolige andre og forklare for eksempel i forbindelse med albuevrid, eller når folk er bange for at have brækket noget; at det er vi rolige ved, at du ser tiden an i 24 timer.

Adgang via sms
Den nye service er tilgængelig for alle, der ringer til sygehusets akuttelefon i dag- og aftentimerne fra en smartphone.

Videoforbindelsen etableres ved, at sygeplejersken spørger borgeren, om der må sendes en sms til telefonen. Når sms'en nogle sekunder senere dukker op, skal borgeren godkende, at telefonens kamera benyttes. Herefter bliver der automatisk sendt levende billeder fra telefonen og direkte til sygehuset. Fra sin computerskærm kan sygeplejersken så vurdere situationen og rådgive om det videre forløb.

Videoløsningen er leveret af den danske innovationsvirksomhed Incendium a/s, og den benyttes blandt andet af Region Nordjylland og en række beredskabsmyndigheder i Norge

- Omkring 80 procent har en smartphone, og vi har valgt et system, der enkelt at betjene. Når folk ringer til akuttelefonen, er de ofte lidt påvirkede af situationen, siger Hanne Baden Nielsen.

Foreløbig har Slagelse Sygehus, Sjællands Universitetshospital Køge og Nykøbing Falster Sygehus ikke indført videokontakt på Akuttelefonen.

- Men vi deler selvfølgelig erfaringerne med vores kolleger, understreger Hanne Baden Nielsen.

Billederne gemmes ikke.