31. marts 2020
Mimrekortet er især populært blandt pensionister i hovedstadsområdet, Nordsjælland og Østsjælland, mens forsvindende få bruger det i Vest- og Sydsjælland. Foto: Allan Nørregaard.
Mimrekortet er især populært blandt pensionister i hovedstadsområdet, Nordsjælland og Østsjælland, mens forsvindende få bruger det i Vest- og Sydsjælland. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Vi har stadig en rabat- reform, vi skal gennemføre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Vi har stadig en rabat- reform, vi skal gennemføre
Opdateret 22. januar 2020 kl. 09:47
Sjælland - 21. januar 2020 kl. 16:09
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det har gjort indtryk at høre om pensionister, der har fået prisstigninger på flere hundrede procent. Og derfor har DSB, Metroselskabet og Movia nu valgt at skrotte den reform af pensionistrabatterne, der var på bordet.

arrow Læs også: Debat: Det frivillige Danmark kommer på spanden hvis mimrekortet ryger

Men pensionisterne må indstille sig på, at der vil ske ændringer i de rabatter, de kender i dag. For de er ikke ens, alt efter hvor på Sjælland, du bor, og rabatterne favoriserer en gruppe pensionister i hovedstadsområdet, Nord- og Øst-sjælland på bekostning af nogle andre.

Nogenlunde sådan må man oversætte budskabet fra Eskil Thuesen, talsmand for de tre trafikselskabers samarbejde DOT (Din Offentligt Transport).

- Der har været rejst nogle bekymringer, som gør indtryk. Derfor vil vi nu sætte os ned og forsøge at finde frem til en løsning, der imødekommer bekymringerne. Men vi har samtidig en reform, vi skal gennemføre. Rigsrevisionen har sagt, at vi skal have en rabat, der er ens og fordelt mere ligeligt, end den er i dag. Det skal vi nu i DOT finde sammen om, siger Eskil Thuesen, der til daglig er ressourcechef i Movia.

Har fået massiv kritik

Movia og de to øvrige trafikselskaber har fået massiv kritik, siden de for cirka to uger siden offentliggjorde planerne for en reform af pensionistrabatterne i Østdanmark.

Ideen med at droppe pensionistkortet - populært kaldt mimrekortet, som pensionisterne kunne købe til en fast lav pris og rejse på så meget de ville, er ikke faldet i god jord. Heller ikke selv om omlægningen ville betyde, at langt flere pensionister fremover ville rejse billigere fremadrettet.

For prisen - at knap 60.000 andre pensionister, der brugte bus og tog meget, skulle betale med prisstigninger, var uspiselig for både pensionister, Ældresagen, Forbrugerrådet og transportpolitikere. Ikke mindst, når 15.000 af dem ville få prisstigninger på over 100 procent, og man samtidig tvang pensionisterne over på digitale løsninger som rejsekort.

#1440978

Trafikselskaberne i DOT har stadig en bunden opgave i at reformere rabatterne til pensionister, så de fordeles mere geografisk retfærdigt. Og det samtidig, uden at trafikselskaberne i DOT hverken mister eller øger indtjeningen på pensionister, oplyser DOT's talsmand, Eskil Thuesen. 


- Vi vil stadig skulle lave en reform, for omfordeler rabatterne. Vi har kun de penge, vi har, og vi skal samtidig have de samme indtægter som i dag. Så uanset, hvordan vi vender og drejer det, så skal en reform give en omfordeling. Nogen vil få noget mere, mens andre vil få noget mindre, siger han.

Tilbage til start

Ifølge Eskil Thuesen er man stort set slået tilbage til start. Trafikselskaberne, hvoraf DSB og Metroselskabet er ejet af staten mens Movia er ejet af 46 kommuner og to regioner i Østdanmark, skal nu forsøge at blive enige om en helt ny model.

Hvad den består af, kan Eskil Thuesen ikke sige noget om på nuværende tidspunkt. Men det er sandsynligt, at en ny rabatreform vil blive indført gradvist, så nogle pensionister ikke igen oplever at få kæmpe prisstigning i ét hug.

- Det er jo set i andre takstreformer, at tingene er blevet indført gradvist. Men i første omgang skal vi hjem og undersøge, hav der faktisk kan realiseres, siger han.

arrow Balladen om pensionist-rabatterne. Forstå sagen på to minutter
21. januar 2020 kl. 15:15 Opdateret: kl. 12:15
arrow Politikere jubler over Mimrekort-delsejr
21. januar 2020 kl. 10:42 Opdateret: kl. 12:05