21. september 2021
Campingpladsen ligget i et fantastisk smukt område og tæt på både vand og Dyrehaven. Det overrasker mange, at her er så skønt så tæt på motorvejen," siger Bente og Søren Keller. Foto: Pernille Borenhoff
Campingpladsen ligget i et fantastisk smukt område og tæt på både vand og Dyrehaven. Det overrasker mange, at her er så skønt så tæt på motorvejen," siger Bente og Søren Keller. Foto: Pernille Borenhoff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: "Vores største opgave er, at folk er glade"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Vores største opgave er, at folk er glade"

Drømmen om at arbejde sammen fik Bente og Søren Keller til at flytte fra Frederikshavn for at blive værtspar på Nærum Camping

Rudersdal - 30. juli 2021 kl. 11:47
Af Pernille Borenhoff

Dialekten er umiskendelig nordjysk. Smilene er brede, og gæsterne på pladsen bliver mødt af lutter imødekommenhed fra Nærum Campings nye værtspar, Bente og Søren Keller.

Parret, der ellers har base i Frederikshavn, overtog driften af campingpladsen i marts.

"Søren havde været direktør i et norskeejet firma i Frederikshavn, der havde mange opgaver på Sjælland. Og i to år boede han to-tre dage om ugen på Nærum Camping," fortæller Bente.

Selv har hun en uddannelse som spa-terapeut og var i 15 år ansat i Skallerup Sea Side Resort, som det hedder også på dansk, fordi det tidligere navn Skallerup Klit, pludselig lander i spamfilteret, fortæller parret.

"Jeg boede her så længe, og lærte det tidligere værtspar at kende, og da de rykkede videre til Absalon Camping i Rødovre, anbefalede de os til DCU," siger Søren.

Parret har været gift i 27 år og har to voksne børn, der bor i Aalborg. Og derfor syntes det, at det skulle være nu, hvis en gammel drøm om at arbejde sammen skulle realiseres.

Og det er "SKØNT". Siger de
"Vi savner overhovedet ikke vores gamle hverdag, hvor TV2 News altid kørte. Her ser vi aldrig tv. Vi har ikke brug for det," siger Bente.

Arbejdsdagen er så også fra tidlig morgen til efter klokken 21, hvor pladsen lukker.

"Vi har glade gæster, og det gør jo også, at vores job bliver sjovt," siger de.

Åben for lokale

Nærum Camping har plads til 230 kørende gæster med campingvogn. Foruden er der 50 teltpladser og tre såkaldte 'glamping-telte', hvilket er telte, der er særlig luksuriøst indrettet.

Normalt kommer her mange turister. Men coronaen har sat en kæp i hjulet for det. Svenskere, hollændere, tyskere og enkelte belgiere har ifølge værtsparret dog fundet vej til Nærum.

"Vi mangler især nordmændene," siger de.

Campingpladsen er en rolig en af slagsen. Her er hoppepude til børnene og musik lørdag aften. Men ingen swimmingpool eller børneaktiviteter.

"Vi synes, at vi ligger midt i naturen, og derfor ville det være forkert med for meget aktivitet. Vil folk have alt muligt, som de kan få på all inclusive sydpå og på visse campingpladser, så må de tage derhen. Vores er nok mest en bedsteforældreplads, hvor mange voksne bor, fordi de for eksempel kommer fra Jylland for at besøge børnene, der er flyttet til København," siger Søren.

De lokale må meget gerne bruge både hoppeborg og gå tur på området.

"Sankthans aften var her 150 mennesker til fakkeloptog og live musik. Og virkelig mange var lokale. Børnehaverne bruger også legepladser. Det er hyggeligt," siger Bente.

Parret har dog én ting, som de ikke er så glade for.

"Vi kan ikke forstå, at vi ikke kan få en folder eller et kort med cykelstierne og gåstierne i området. Nogle kan finde det på deres telefon, men mange tyskere for eksempel har ikke internet. Og vi ved, at mange efterspørger det," siger de.

I øvrigt er der live musik hver lørdag fra klokken 20-22. Grillen tænder de klokken 18. Alle er velkomne. Også de lokale.

Synes du, at kommunen er der for dig?