7. august 2020
Jakob Kjærsgaard, der er bestyrelsesformand for Ung i Rudersdal, siger, at man har fokus på at skabe et fælles rum i kommunen, hvor der er plads til alle. Noget, der specielt i sommermånederne er vigtigt at huske på. Pressefoto
Jakob Kjærsgaard, der er bestyrelsesformand for Ung i Rudersdal, siger, at man har fokus på at skabe et fælles rum i kommunen, hvor der er plads til alle. Noget, der specielt i sommermånederne er vigtigt at huske på. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung i Rudersdal opfordrer til gensidig respekt i sommerlandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung i Rudersdal opfordrer til gensidig respekt i sommerlandet
Rudersdal - 16. juli 2020 kl. 09:35
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Coronakrisen har betydet, at langt færre danskere forlader landet i løbet af sommmerferien. Det betyder også, at der kan blive rift om pladserne i det danske sommerland, og dermed er der større risiko for konflikter.

SSP, der er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, beretter, at der hver sommer kommer en række henvendelser fra borgere, der på den ene eller anden måde er generet af fester, affald, musik eller andet, der forstyrrer omkringboende og andre, der bruger kommunens udendørs områder.

- Det er dejligt, at kommunens områder bliver brugt og at specielt unge mennesker kommer ud i den friske luft og nyder hinandens selskab. Langt de fleste er meget hensynsfulde, men desværre er der nogen, der glemmer, at musik på et medbragt anlæg kan genere naboernes nattesøvn og at efterladt affald er dårligt for miljøet og kræver, at der kommer nogle andre og rydder op, siger Jakob Kjærsgaard, der er bestyrelsesformand for Ung i Rudersdal, som koordinerer kommunens SSP-indsats, ifølge en pressemeddelelse fra Rudersdal Kommune.

Ung i Rudersdals gadeteam kommer rundt i hele kommunen hele sommeren og hjælper dem de møder med at huske på, at ikke alle bryder sig om høje guitarsoloer, og at pizzabakken skal i skraldespanden.

- Vores mål er, at der er plads til alle derude, som har lyst til at nyde solen og de grønne områder, så det er vigtigt for os at have fokus på den gode dialog og i fællesskab skabe et rum, hvor der er plads til alle - også dem, der ikke er med til festen, siger Jakob Kjærsgaard.

Derfor følger også en stor opfordring om at huske hinanden på, at der skal være plads til alle. Og er man forælder til en ung, der færdes ude med vennerne, kan det være en ekstra god ide at hjælpe dem med at huske på, at anlægget ikke skal skrues for højt op, at store forsamlinger måske ikke er den bedste ide og generelt være nysgerrig på, hvem ens barn mødes med, og hvad de laver.

Mange unge oplever desuden en stor tryghed ved, at der kigger et par voksne forbi, når de samles - det kan være med til at lægge en dæmper på fester og afholde udefrakommende fra at støde til.

Så gå endelig en tur i lokalområdet en eller flere sammen og vær med til at støtte op om trygheden og vær sammen om den gode adfærd, lyder opfordringen fra kommunen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?