4. december 2020
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Kristine Thrane (S) siger, at borgerne selvfølgelig skal kunne færdes trygt og i fred for uromagere, og hun vil ikke afvise, at kommunen kommer til at sætte mere ind på at løse problemerne. Pressefoto
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Kristine Thrane (S) siger, at borgerne selvfølgelig skal kunne færdes trygt og i fred for uromagere, og hun vil ikke afvise, at kommunen kommer til at sætte mere ind på at løse problemerne. Pressefoto
Foto: Photographer Bjarke MacCarthy
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udvalgsformand efter uro: Alle skal kunne færdes trygt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvalgsformand efter uro: Alle skal kunne færdes trygt
Rudersdal - 26. oktober 2020 kl. 10:39
Af Joram G. Menzer

Det gør indtryk på formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Kristine Thrane (S), at en gruppe unge i Birkerød skaber uro i en sådan grad, at flere borgere føler sig utrygge.

arrow Læs også: DEBAT: Mere uro end biblioteket ønsker

- Sådan skal det selvfølgelig ikke være. Borgerne skal jo kunne færdes uden at være nervøse og utrygge, siger Kristine Thrane, der dog også maner til besindighed.

- Jeg synes, at man skal passe på med ikke at tale det op til at være værre, end det reelt er, og de unge skal jo også have lov til at være der, siger Kristine Thrane.

Hun tilføjer:

- Selvfølgelig skal de opføre sig ordentligt og ikke stå og råbe og kaste med flasker og i det hele taget opføre sig ubehageligt, så andre ikke føler sig trygge i deres egen by.

Kristine Thrane påpeger, at Kultur- og Fritidsudvalget tidligere i år godkendte et forslag, hvor man styrkede den pædagogiske indsats for unge på gadeplan.

Man har således tilføjet ekstra personale til de gadeteams, som står for kommunens indsats med det opsøgende arbejde i forhold til unge i det offentlige rum.

Teamets opgave er at danne relationer til de unge, som ikke er en del af i forvejen »sunde fællesskaber«, og derfor er i risikozonen for at udvikle - eller allerede udviser - risikoadfærd.

- Jeg vil ikke afvise, at der skal sættes endnu mere ind på det område. Kommunens opgave er at løse den pædagogiske del, hvor man forsøger at få de unge ind i de mange gode fællesskaber, vi har. Lige så snart der er tale om kriminalitet, er det dog ikke kommunens men politiets bord, siger Kristine Thrane.

Kristine Thrane påpeger desuden, at det ikke er en opgave, som hverken politiet eller kommunen kan løse uden hjælp fra forældrene.

- Jeg vil stærkt opfordre forældre til at tale med de unge om, hvad de laver, når de ikke er hjemme. For det her handler jo i høj grad også om et forældreansvar. Desuden har Natteravnene ikke været så aktive i et stykke tid, men det er de nu ved at blive, og derfor vil jeg også gerne opfordre forældre og andre borgere til at melde sig, siger Kristine Thrane, der understreger, at hun er bevidst om, at kommunen har et medansvar i forhold til at løse problemerne.

- Jeg er helt med på, at kommunen skal løfte sin del af opgaven, og vi har sat mere ind, og jeg er også helt indstillet på, at vi måske bliver nødt til at sætte yderlige ind, men det er ikke kommunen, der kan løfte den her opgave alene, siger Kristine Thrane.

En borger skriver i en mail til avisen, at »flertallet af de unge, der laver uro, har en anden etnisk baggrund end dansk«. Den udlægning kan Kristine Thrane hverken be- eller afkræfte.

- Jeg ved ikke personligt, hvem de unge er, men jeg er til gengæld ret sikker på, at Ung i Rudersdal har et ret godt billede af, hvem de er, lyder det fra Kristine Thrane.

arrow DEBAT: DF om Birkerød-uro: Skal vi virkelig tage det roligt?
23. november 2020 kl. 11:31 Opdateret: kl. 11:31
arrow DEBAT: Uro i Birkerød: Bland Jer uden om
22. november 2020 kl. 05:20 Opdateret: kl. 12:48
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?