En 15-årig udenlandsk dreng blev søndag eftermiddag klokken 13.18 anholdt og sigtet for røveri i Kvickly i Holte Midtpunkt, oplyser Nordsjællands Politi.
Her havde den 15-årige sammen med en 29-årig udenlandsk mand fyldt to tasker med spiritusflasker, hvorefter de gik mod udgangen af supermarkedet.
Her blev de forsøgt tilbageholdt, og det fik den 29-årige til at opgive og aflevere sin del af byttet, inden han passerede kasselinjen.
Den 15-årige satte sig imidlertid til modstand og slog ud efter personalet, og han blev derfor sigtet for røveri, da han blev anholdt.
Det skal nu vurderes, om den 15-årige skal fremstilles i grundlovsforhør. Den 29-årige blev løsladt på stedet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her