13. august 2020
Tøjeksperten Birkerød meddelte i slutningen af maj, at butikken ville lukke. Nu står det klart, at butikken overlever med en ny ejer. Arkivfoto
Tøjeksperten Birkerød meddelte i slutningen af maj, at butikken ville lukke. Nu står det klart, at butikken overlever med en ny ejer. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tøjeksperten overlever takket være ejerskifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tøjeksperten overlever takket være ejerskifte
Rudersdal - 16. juli 2020 kl. 12:51
Af Sophus Zarrs Soelberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en kedelig nyhed, da Tøjeksperten Birkerød i slutningen af maj meddelte, at butikken ville holde ophørsudsalg og lukke, men nu står det klart, at forretningen alligevel overlever.

Det fortæller Jesper Nielsen, der har overtaget forretningen, som åbner igen den 30. Juli.

- Vi glæder os til at åbne. Vi er i gang med at renovere, og malerne er forhåbentlig færdige i morgen. Så kan vi begynde at få vare ind, fortæller den nye ejer, der også oplyser, at butikkens personale er blevet genansat.

Når butikken genåbner den 30. juli bliver det derfor i ændrede omgivelser, men med velkendte ansigter bag disken.

Lokal forankring

Når tøjeksperten genåbner i slutningen af måneden, er der visse ting som bliver anderledes end tidligere. Jesper Nielsen fortæller, at en af de store forskelle bliver, at butikken ikke længere er ejet af en kapitalfond, og det gør faktisk en forskel.

- Den store forskel bliver, at forretningen nu er personligt ejet i stedet for, at det er en kapitalfond, som ejer forretningen. Det betyder, at vi kan være mere til stede i Birkerød og det giver en anden lokal forankring, lyder det fra Jesper Nielsen, inden han fortsætter:

- Jeg tror på, at det kan blive en god butik, og jeg vil gerne være med til at skabe et samlingspunkt på torvet i Birkerød. Jeg kan se, at der er folk i byen, og dem skal vi holde lokalt. Lokale arbejdspladser og handel er vigtigt for enhver by, og det er med til at holde byen i live, siger han.

Jesper Nielsen kommer med 20 års erfaring med at arbejde i tøjbutik. Han blev udlært i år 2000 i Brønshøj, og siden har han blandt andet bestyret Tøjeksperten i Valby i 12 år, inden han sidste år købte Tøjeksperten i Ballerup.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?