26. januar 2021
Præsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner her i avisen. Denne gang er det sognepræst ved Gl. Holte Kirke, Jannik Theilgaard
Præsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner her i avisen. Denne gang er det sognepræst ved Gl. Holte Kirke, Jannik Theilgaard
Foto: Fotograf Camilla Hey ©
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tanker i Tiden: En postkristen, sekulariseret verden?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tanker i Tiden: En postkristen, sekulariseret verden?

Sognepræsterne i Rudersdal skriver på skift om aktuelle emner i Rudersdal Avis. Denne gang er det Jannik Theilgaard, sognepræst ved Gl. Holte Kirke

Rudersdal - 29. november 2020 kl. 10:15
Af Jannik Theilgaard, sognepræst ved Gl. Holte Kirke

For ikke så lang tid siden kunne man i Kristeligt Dagblad læse anmeldelser af to bøger, der tog udgangspunkt i beslægtede antagelser, Lars Sandbecks, "Den gudløse verden - ateisme og antireligion i en postkristen æra" og Tom Hollands, "Herredømmet".

Sandbecks bog er skrevet på baggrund af den antagelse, at vi lever i et postkristent samfund.

Den kristne livsanskuelse har været på retur i mange år. Fx er et begreb som tilgivelse blevet fremmed for os. Tænk blot på Metoo-debatten, eller det grænseløse ansvar, der ligger på det moderne individs skuldre. Der findes ingen forsoning, hverken med de andre eller med én selv. Og Guds tilgivelse er ikke nogen mulighed. Ateisternes angreb på kristendommen er ligeledes kendetegnet ved et manglende kendskab til, hvad kristendommen overhovedet går ud på.

Tom Holland tager udgangspunkt i antagelsen af, at vi lever i en gennemsekulariseret verden.

Men er en sekulariseret verden det samme som en postkristen verden? Ikke i Tom Hollands øjne.

Oprindelig betyder sekularisering at verdsliggøre, altså at noget, der tilhører kirken, overhændes til det verdslige samfund. Det var jo netop, hvad der skete efter Reformationen. En stor mængde jorder og kirkegods blev overhændet til verdsligheden. Dertil kom, at mange af kirkens opgaver som hospitalsdrift og organisering af fattighjælp, nu blev de verdslige magthaveres ansvar.

Det var noget nyt dengang, men er det ikke længere. I vores velfærdssamfund går vi ud fra, at staten tager sig af disse opgaver. Det, at staten hjælper svage befolkningsgrupper, er i dag naturligt som amen i kirken. De menneskerettigheder, der præger den vestlige verden, er også vokset ud af den tanke, at ethvert menneske er lige over for Gud.

Med andre ord, sekulariseringen ligger i kristendommen selv. Luther mente ikke, at kirken skulle udgøre en magt på det verdslige område. Det skulle Gud selvfølgelig, men ikke kirken.

Det rige som Jesus forkyndte var ikke af denne verden. Jesus' projekt var ikke at skabe en Gudsstat eller et himmerige på jorden. Forsøger man det, går man galt i byen. I den forstand er sekulariseringen den naturlige udvikling af kristendommen.

Så måske lever vi ikke i en verden, der intet har at gøre med kristendommen. Måske har vi ikke tabt troen på Gud. Måske er kristendommen bare blevet anderledes, end den var engang?

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?