9. marts 2021
Luftfoto Solbjærget
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svar på Fra Lokalhistoriens Nytårsquiz = Solbjærget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svar på Fra Lokalhistoriens Nytårsquiz = Solbjærget

Mange læsere deltog i Fra Lokalhistoriens nytårsquiz - og næsten alle gættede, at det rigtignok var Solbjærget, man kunne se på det gamle luftfoto. Her fortæller klummeskribent Axel Bredsdorff historien

Rudersdal - 23. januar 2021 kl. 11:44

Tak til de mange læsere for oplysende og tænksomme svar, inspireret af det gamle luftfoto fra 1954. Jeg vil forsøge nedenfor at opsummere fællesmængden af indsamlede oplysninger.

De 72 små huse er - som næsten alle havde gættet - "Solbjærget." Husene er opført som små statslånshuse i perioden 1950-53 for boligselskabet "Lejerbo" med salg for øje, men kun 50 af dem solgt så resten blev til "Afdeling 18, Solbjærget," altså almene lejerboliger.

Arkitekten var (den lokale) Paul Marstrand (1895-1965), som i Birkerød også er kendt for den fremragende bebyggelse "Bistruplund" og Bistrupskolen. Husene var oprindelig udstyret med en central varmekilde, der kunne fordele varmen til alle husets rum, og så fik man varmt vand fra en el-vandvarmer. Om denne særegne konstruktion var én arkitekten havde taget med fra Marokko, hvor han også "huserede" i mange år, får stå hen. Huslejen var i 1951 for de først opførte huse 135 kroner om måneden.

Udstykningen ligger "på bar mark" ned mod skråningerne til Sjælsø, og omfatter (i dag) vejene Solbjærget, Solbjærgsvinget og Soldraget (der før hed Grøndalsvej) hæftet op på Bakkevej med den senere Byagervej.

Langs Bakkevej ses på den vestlige side seks-syv statslånshuse, der ligesom "Solbjærget" er opført i gule tegl men uden det karakteristiske høje tegldækkede røde saddeltag. Længere ude af Bakkevej krydser en sti, der i dag er Hyldeskovvej, som oprindelig førte ned til Sjælsø, men nu ender på den nordlige vendeplads på Soldraget. I billedets sydlige kant ses først den hvide firlængede Lindehøjgård, der findes - stærkt ombygget - endnu, øst herfor Skjolds opvisningsbane, den gang idrætsanlægget lå i Kajerød Nord. Her skulle senere Kajerødskolen opstå, men også den er historie nu.

En læser fortæller om de ofte våde baner på stadion, som dog blev klaret ved at hente tilstrækkelige mængder af savsmuld fra naboen, Jeppesens Savværk.

En anden læser bemærker, at der i det åbne land var mange søer, og stiller det retoriske spørgsmål: hvad mon de blev fyldt op med?

Det, der i den grad mangler, er Erantisvænget (der jo egentlig er stien Grøndalsvej), Anemonestien og Bellisbakken som med sin karakteristiske amøbeform breder sig fra statslånshusene på Bakkevej mod vest.

I øvrigt er en sammenligning mellem det gedigne statslånsbyggeri på "Solbjærget" og den "meget moderne" bebyggelse "Bellisbakkken" et interessant studie værd.

Tilbage til "Solbjærget," der både er erklæret som bevaringsværdigt kulturmiljø, og nu også - i ellevte time - har fået en bevarende lokalplan. En læser påpeger, at der nok er et par gårdejere i Kajerød, der har scoret kassen ved frasalg af grunde: Ikke mindst Andreas Jensen (Minkegaard) og Georg Jørgensen (Stenhøjgaard), hvor dog førstnævnte havde den godhed at lave en fond, der i dag driver mange meget attraktive seniorboliger i Kajerød.

Ingen af læserne er kommet med et fornuftigt bud på, hvorfor bebyggelsen fik navnet "Solbjærget". Og jeg ved det heller ikke.

Tak for hjælpen til alle.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?