22. oktober 2019
Sandbjerggård har et boligareal på 650 kvadratmeter og tæller 13 værelser. Ejendommen kan blive din for 70 millioner kroner. Foto: Ole Lindgreen & Partner
Sandbjerggård har et boligareal på 650 kvadratmeter og tæller 13 værelser. Ejendommen kan blive din for 70 millioner kroner. Foto: Ole Lindgreen & Partner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Såret Christian Kjær vil væk: Sætter kæmpe landejendom til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Såret Christian Kjær vil væk: Sætter kæmpe landejendom til salg
Rudersdal - 21. maj 2019 kl. 11:26
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

70.000.000 kroner.

For den nette sum kan interesserede nu købe Christian Kjærs kæmpestore landejendom, Sandbjergård, i Rudersdal Kommune på grænsen til Hørsholm. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Har man 70 millioner kroner at gøre godt med, så får man til gengæld en 650 kvadratmeter stor hesteejendom med 13 værelser og både hestestalde, ridebane, folde og samlet set 33,67 hektar jord.

Det skriver Boliga.dk, der oplyser, at det pæne beløb gør ejendommen til den fjerdedyreste ejendom, der for øjeblikket er udbudt til salg offentligt.

Til ejendommen hører også både en tennisbane, orangeri og en svømmepøl. Det oplyser ejendomsmæglerfirmaet Ole Lindgreen i deres salgsmateriale for ejendommen.

Landstedet tæller desuden flere store stuer, pejsestue, havestue, syv soveværelser og tre badeværelser - og så er der også en længe, der er indrettet som boliger til medhjælp.

Christian Kjær har i årevis været på fornavn med danskerne - ikke mindst som lokalpolitiker for Det Konservative Folkeparti i Rudersdal og via den kulørte presse - som nær ven af kongehuset og det tidligere ægteskab med Janni Spies og som arving og medejer af cementkoncernen FLSmidth & Co. A/S.

Frederiksborg Amts Avis citerer »Se og Hør« for, at den danske rigmand er så ked af det efter, at han for nylig blev idømt 30 dages betinget fængsel for at have påkørt en frivillig, der styrede trafikken under et cykelløb, at han nu sælger sin ejendom og flytter til Schweiz.

Som følge af dommen fik Christian Kjær frataget sine titler som Ridder af Dannebrog og Kammerherre, og ifølge Se og Hør er Christian Kjær »utrøstelig«.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.