11. april 2021
Havnefoged Tom Olsen (tv) og Rudersdals Venstre-borgmester, Jens Ive, fredag formiddag ved indvielsen af den nye havskraldespand, Seabin. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Havnefoged Tom Olsen (tv) og Rudersdals Venstre-borgmester, Jens Ive, fredag formiddag ved indvielsen af den nye havskraldespand, Seabin. Foto: Lars Sandager Ramlow
Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SE VIDEOEN: Her ser du landets første H-avfaldsspand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SE VIDEOEN: Her ser du landets første H-avfaldsspand

Som den første havn i Danmark blev en hav-skraldespand fredag taget i brug i Vedbæks havnebassin. Skraldespanden kan rense en halv million liter vand i døgnet.

Opdateret 06. marts 2021 kl. 11:48
Rudersdal - 06. marts 2021 kl. 04:47
Af Lars Sandager Ramlow

I Vedbæk Havn blev en helt ny hav-skraldespand fredag formiddag taget i brug, som det første sted i Danmark. Skraldespanden »Seabin«, der lidt simpelt fortalt er en stor pumpe, kan rense cirka 500.000 liter vand i døgnet og på et år opsuge op mod 90.000 plastikposer.

Derudover har den et filter installeret, så vandet samtidig bliver renset for olie og anden forurening.

Endnu renere vand

- Vi vil gerne gøre vores havnebassin endnu renere end det er i dag. Vi er mange, der elsker at se på vandet, og det skæmmer, når der flyder med plastik-affald, cigaretskodder og oliefilm rundt på overfladen. Derfor har vi nu fået installeret denne »H-avfaldsspand«, lyder det med et bredt smil fra havnefoged Tom Olsen.

Han peger på, at der er stor signalværdi i den nye hav-skraldespand:

- Hvis du går ind på et toilet, hvor det flyder med papir på gulvet, og der i det hele taget er uhumsk, så passer du automatisk ikke så meget på det, som hvis du kommer ind på et toilet, hvor der er skinnende rent. Sådan er det også med et havnebassin. Vi håber på, at folk vil være endnu bedre til at passe på vores vandmiljø, hvis det fremstår pænt og rent. Vores ønske er, at vandet skal være så rent, at man både kan fiske og bade i det, siger Tom Olsen.

Den nye H-avfaldsspand kan rense cirka en halv million liter vand i døgnet og opsamle mikroplast ned til to millimeter. Foto: Lars Sandager Ramlow

Sponsoreret til havnen

Formand for Vedbæk Havn, Rudersdals borgmester, Jens Ive (V) var med ved indvielsen af den nye hav-skraldespand fredag formiddag, hvor også den tidligere fodbold-boss, Flemming Østergaard blandt andre deltog. Han er mentor for Claus Juncher Ravn, der er en del af ledelsen i Vesta Fjord ApS, der er den danske distributør af den australske opfindelse.

- Jeg synes, det er drøn-smart med sådan en H-avfaldsspand. Den koster cirka 50.000 kroner, og arbejder døgnet rundt med at gøre vores vandmiljø i havnen endnu renere. Vi er så heldige her i havnen, at vi har fået den sponsoreret af Lunar Bank. Det er vi meget taknemmelige over, og vi modtager altid gerne sponsorater, der kan hjælpe vandmiljøet og miljøet på havnen i det hele taget, understreger Jens Ive.

Interesserede, der vil se det nye vidunder, skal blot se ned i vandet ved B-broen lige ved siden af havnekontoret.

Artiklen fortsætter efter videoen
FAKTA - Kort om Seabin

  • Seabin Project blev etableret i 2015 af Andrew Turton og Pete Ceglinski, et par australske surfere.
  • Det er kort fortalt en flydende hav-skraldespand skabt til at filtrere affald og olie væk fra vandoverfladen.
  • Over 50 lande bruger i dag den prisvindende havskraldespand.
  • En enkelt Seabin kan indeholde 20 kg affald, før den skal tømmes.
  • En enkelt Seabin kan suge op til 90.000 plastikposer eller 50.000 halvlitersflasker til sig om året.
  • Hav-skraldespanden kan opsamle mikroplast ned til en størrelse på 2 mm
  • Den kan også filtrere olie og anden forurening væk fra havoverfladen.
  • Skraldespanden renser 500.000 liter vand i døgnet.
  • Vesta Fjord ApS er Danmarks officielle Seabin distributør.

Kilde: Vesta Fjord ApS

Formand for Vedbæk Havn, Rudersdals Venstre-borgmester, Jens Ive (i midten) var med ved indvielsen af den nye hav-skraldespand fredag formiddag, hvor også den tidligere fodbold-boss, Flemming Østergaard blandt andre deltog. Han er mentor for Claus Juncher Ravn (tv), der er en del af ledelsen i Vesta Fjord ApS, der er den danske distributør af den australske opfindelse. Foto: Lars Sandager Ramlow

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?