8. juli 2020
Glade studenter, der trods årets coronaudfordringer kunne finde de store smil frem. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Glade studenter, der trods årets coronaudfordringer kunne finde de store smil frem. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SE BILLEDERNE: Årets studenter fik et øjebliks normalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SE BILLEDERNE: Årets studenter fik et øjebliks normalitet
Opdateret 26. juni 2020 kl. 18:58
Rudersdal - 26. juni 2020 kl. 18:26
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Afsprittede hænder, et par meters afstand og håndtryk, der var afløst af venlige nik og den efterhånden omsiggribende albue-mod-albue hilsen, der på nydansk vist kaldes 'elbow-bump'.

Jo, coronapandemien har - som de fleste vist efterhånden har oplevet - skabt en ny og anderledes hverdag.

Således også til fredagens dimission på Nærum Gymnasium (NAG), hvor fejringen af skolens studenter så anderledes ud, end den plejer. Blandt andet havde man ikke samlet alle elever og deres familier i agoraen til en fælles fejring.

Klasserne var i stedet fordelt i forskellige lokaler på skolen, og rektor Niels Hjølund Pedersens tale til studenterne var i år optaget på video og blev afspillet i de respektive lokaler.

Altså et stykke fra normalen, hvor rektoren ville holde talen live foran de forsamlede studenter og familierne, men alligevel tættere på en almindelige fejring, end mange nok frygtede for et par måneder siden.

- Vi ville selvfølgelig gerne have siddet 1200 mennesker i agoraen, som vi plejer, men det har vi jo vidst i lang tid, at det kunne vi ikke, lyder det fra Niels Hjølund Pedersen.

Eleverne fik dog ikke kun glæde af deres rektor på en storskærm, idet han sørgede for at besøge hver enkelte klasses dimission i et par minutter, og rektoren endte således med at deltage i ikke mindre end 14 dimissioner i løbet af fredagen.

Årets studenterkørsel var ligeledes en smule anderledes, da eleverne blev sendt af sted klassevis, når deres dimission var veloverstået. Normalt stimler alle klasserne sammen på gymnasiets parkeringsplads, inden de kører af sted.

- Planen for dagen er lavet i samarbejde med eleverne, og det har været vigtigt for dem, at dimissionen blev afholdt om fredagen i tilknytning til, at de kan komme ud og køre i studentervogn, siger Niels Hjølund Pedersen, der alt i alt er ganske godt tilfreds med, hvor normal en fejring det trods alt lykkedes at afholde.

- Det er fantastisk, at det kunne ske på denne måde, og vi er også rigtig glade for, at vi kunne sige ordentlig farvel til eleverne. En studentereksamen er et af de overgangsritualer, som mange unge gennemgår. Det er et led i den enkeltes og familiernes række af traditioner, så jeg tror, at det er meget vigtigt med en ordentlig fejring, siger Niels Hjølund Pedersen.

Rektoren retter i forlængelse deraf en stor tak til alle de medarbejdere, der har stået i en temmelig udsædvanlig situation for at gøre fejringen så normal som overhovedet muligt.

- Vi skylder en kæmpe tak til pedellerne og sekretærerne, for det har været et kæmpe logistisk arbejde at få til at fungere både med fejringerne men også i forhold til undervisningen de seneste par måneder, lyder det fra Niels Hjølund Pedersen.

Rektoren lægger ikke skjul på, at man på gymnasiet efterhånden glæder sig til at kunne holde sommerferie.

- Jeg glæder mig mestendels, fordi jeg går på sommerferie forvisset om, at selvom der er noget af elevernes tid, der er blevet anderledes, er der også nogle indsigter, der er blevet vundet, siger Niels Hjølund Pedersen, der slutter:

- En af de ting, som vi har lært af den her periode, er, hvor vigtig friheden og muligheden for selvudfoldelse i vores relationer er. Relationer, som vi i en periode ikke har kunnet dyrke på samme måde, som vi er vant til.

For årets studenter var fredagen formentlig en god påmindelse om, at man ikke skal tage noget for givet, og da de blev sendt af sted i deres vogne lignede alt - for en stund i hvert fald - noget normalt.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?