13. december 2019
I 2018 blev 34 procent af borgernes klager på socialområdet omgjort af Ankestyrelsen. Det tal lød på 45 procent i 2017 . Faldet glæder borgmester Jens Ive (V), der ikke tror, at omgørelsesprocenten kan blive meget lavere end det nuværende. Foto: Lars Sandager Ramlow
I 2018 blev 34 procent af borgernes klager på socialområdet omgjort af Ankestyrelsen. Det tal lød på 45 procent i 2017 . Faldet glæder borgmester Jens Ive (V), der ikke tror, at omgørelsesprocenten kan blive meget lavere end det nuværende. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rudersdal vinder over borgerne i ankesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rudersdal vinder over borgerne i ankesager
Opdateret 17. juli 2019 kl. 07:24
Rudersdal - 17. juli 2019 kl. 06:59
Af Camilla Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Færre klager over afgørelser truffet af Rudersdal Kommune på det sociale område bliver omgjort i Ankestyrelsen, skriver Frederiksborg Amts Avis. Det fremgår af tal fra Børne- og Socialministeriet, der er fremlagt i en orientering til kommunalbestyrelsen i Rudersdal.

I 2018 blev 86 klager over kommunens afgørelser sendt videre til Ankestyrelsen. 29 af sagerne blev omgjort, hvilket svarer til 34 procent af klagerne. De tilsvarende tal lød på 45 procent i 2017 og 49 procent i 2016. Sagerne omfatter både børne- og voksenområdet.

Borgmester i Rudersdal Jens Ive (V) ser positivt på denne udvikling.

- Det er et tegn på, at en stadig større andel af sagerne bliver tolket rigtigt af vores medarbejdere, siger han.

Borgmesteren fortæller ikke så overraskende, at kommunen hele tiden arbejder på at fortolke lovgivningen så præcist og korrekt som muligt.

- Vi vil altid arbejde på at gøre det bedre, men omgørelsesprocenten er nu så lav, at jeg tvivler på, at det er muligt at sænke den yderligere, siger han.

Han peger på, at lovgivningen ofte ændres og udvikles, og det kan være udfordrende at tolke bekendtgørelser og vejledninger. At nogle sager bliver tilset af Ankestyrelsen kan derfor ikke undgås, ligesom det kan være lærerigt at få en afgørelse fra Ankestyrelsen på nye typer af sager, som kommunen ikke har siddet med før, påpeger Jens Ive.

På landsplan bliver 36 procent af klagesagerne på socialområdet i gennemsnit omgjort. Rudersdal Kommune ligger dermed lige under landsgennemsnittet.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag den 17. juli.