29. september 2021
Strandriddergården som den ser ud i dag, hvor den rige familie Evers Thomsen ejer villaen. Familien har været i konflikt med både kommune og naboer, siden de købte villaen, og Ekstra Bladet har derfor døbt Strandriddergården »skandalepalæet«.    Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Strandriddergården som den ser ud i dag, hvor den rige familie Evers Thomsen ejer villaen. Familien har været i konflikt med både kommune og naboer, siden de købte villaen, og Ekstra Bladet har derfor døbt Strandriddergården »skandalepalæet«. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rigmandsfamilies »skandalepalæ« var engang et adelsmærke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rigmandsfamilies »skandalepalæ« var engang et adelsmærke

I anledning af 50-året for børnehjemmet Strandriddergården udkommer en bog om palæet, der i dag måske bedst kendes af negative årsager, men som engang var et »adelsmærke« for kommunen.

Rudersdal - 26. juli 2021 kl. 05:18
Af Joram G. Menzer

I dag vil mange menneske måske kun kende palæet Strandriddergården i Vedbæk som »skandalepalæet«, som Ekstra Bladet har døbt arkitekt Thorvald Bindesbølls pragtvilla fra 1895. Et navn, der kommer sig af en lang række sager, hvor ejerne - den rige ejendomsfamilie Evers Thomsen - har været i konflikter med både kommune såvel som naboer.

De seneste års udvikling ærgrer Jens Bruhn, der er bestyrelsesmedlem i Mandrup Philipsens Legat, som tidligere drev børnerekonvalescenthjemmet Mindet i Strandriddergården og siden lagde grunden til børnehjemmet Strandriddergården i villaen.

- Hvad der er sket med Strandriddergården er jo en sørgelig historie, som vi ikke har beskæftiget os med. Vi synes selvfølgelig, at det er trist og ærgerligt, at den smukke villa bliver lavet om til sådan et gullaschbaron-slot, siger Jens Bruhn, der som forhenværende lærer på Nærum Skole har undervist mange af børnene fra Strandriddergården.

Børnehjemmet Strandriddergården i Vedbæk var ifølge Jens Bruhn, der er forhenværende formand for Socialudvalget i Søllerød Kommune og sidenhen Rudersdal Kommune og lærer på Nærum Skole, et adelsmærke for kommunen. Foto fra bogen

Derudover har hans rolle som forhenværende socialudvalgsformand i Søllerød Kommune og sidenhen Rudersdal Kommune også betydet, at han var involveret i Strandriddergården. Nu håber Jens Bruhn og de øvrige forfattere bag en bog om Strandriddergården, at udgivelsen af bogen kan være med til at flytte fokus til Strandriddergårdens fortid frem for den mindre flatterende nutid.

Et adelsmærke

Strandriddergården lukkede i 2013, og Jens Bruhn tøver ikke med at kalde børnehjemmet et »adelsmærke« for kommunen.

- Igennem næsten 50 år havde vi et børnehjem, som sørgede for - ved hjælp af dygtige pædagoger og god ledelse - at skabe et hjem for udsatte børn. Det blev lavet på forbilledlig vis af de ansatte og ledelsen, siger Jens Bruhn.

Henning W. Nielsen er enig med Jens Bruhn.

- Det, der karakteriserede Strandriddergården, var en meget moderne pædagogik, hvor tilgangen var, at alt, hvad man gjorde, skulle ses i sammenhæng med børnenes behandling. Og det betød, at man viste børnene vældig stor respekt og lod dem have ansvar for deres egne liv, siger Henning W. Nielsen, der fortsætter:

Arkitekt Thorvald Bindesbølls villa Strandriddergården i Vedbæk som den tog sig ud omkring år 1900. Foto fra bogen

- I dag ville man kalde meget af det miljøterapi, hvor man tilrettelægger alt, hvad der sker omkring børnene ud fra en behandlingsmæssig målsætning. De var i betydelig grad forud for deres tid, og hvis de havde været mere udfarende, kunne de være blevet vældig kendte for pædagogikken.

Idealistisk forpagterpar

Både Henning W. Nielsen og Jens Bruhn tilskriver en stor del af æren Strandriddergårdens prædikat som et kommunalt adelsmærke til forstander på stedet fra 1971 til 2001 Jens Refsgaard og hans kone, Kis Refsgaard.

Bogen kan ikke købes i boghandlen, men den kan erhverves gratis ved at kontakte Jens Bruhn på jensbruhn1@gmail.com eller på Mandrup Philpsens Legatets hjemmeside, hvor også bogen eksisterer i en e-bogsudgave.

- Jens Refsgaard og Kis Refsgaard, som blev husleder og stod for alt det praktiske, formede deres liv på Strandriddergården, og de var meget idealistiske i den måde, de gik ind i arbejdet på. De lavede et godt opholdsmiljø uden at støde børnenes forældre bort eller at forklejne, at børnene havde familier. Derfor gjorde de og den senere forstander Kirsten Bruun Jensen også en vældig indsats for at inddrage forældrene i behandlingen, siger Henning W. Nielsen.

Opmærksomhed til legat

Strandriddergården blev købt i 1951 af Mandrup Philipsens Legat og husede i en årrække Mindet og fra 1971 til lukningen i 2013 børnehjemmet Strandriddergården. For Mandrup Philipsens Legat betød det, at man fik villaen tilbage og solgte den for 27,5 millioner kroner til Evers Thomsen familien.

Salget pyntede naturligvis i kassebeholdningen hos legatet, hvis formål det er at støtte børn og unge i fortrinsvis Rudersdal til uddannelsesmæssige- og fritidsformål, men også foreninger, specialskoler og klubber kan få glæde af legatet.

Grosserer Mandrup Philipsen oprettede det legat, som sidenhen betød oprettelsen af børnehjemmet Strandriddergården i Vedbæk. Foto fra bogen

- På tidspunktet for salget af villaen havde vi cirka en million kroner i fondets kasse, men efter at have solgt villaen havde vi pludselig over 20 millioner kroner på bankkontoen.

Og det er jo mange penge for sådan et legat. Afkastet fra salget uddeler vi flere gange årligt til de unge mennesker, som har brug for støtte på deres videre færd gennem i livet, siger Jens Bruhn.

Mandrup Philipsens Legat har bekostet udgivelsen af bogen om Strandriddergården, og bogens formål - forklarer Jens Bruhn - er også at skabe opmærksomhed omkring både legatet såvel som Mandrup Philipsen.

- Ingen aner jo i dag, hvem han var, men han er altså en mand, som kom til at betyde rigtig meget for rigtig mange mennesker, siger Jens Bruhn.

- Mandrup Philpsen var grosserer, som boede på Frederiksberg. Han var en meget tilbageholdende mand, som ejede nogle kiosker og en chokoladefabrik, forklarer Jens Bruhn.

Han var ugift og barnløs, hvorfor der ikke var nogle nære slægtninge til at arve ham.

- Men han mente dog, at nogle af de penge, han havde skrabet sammen skulle gå til godgørende formål, og derfor blev legatet oprettet, siger Jens Bruhn, der slutter:

- Bogen er blevet til i tæt samarbejde med Historisk Arkiv for Rudersdal og Idons Forlags grafiker Peter R. Lassen, som har lavet et rigtig flot lay-out.

Bogen om Mandrup Philipsens Legat, Mindet og Strandriddergården har Jens Bruhn skrevet sammen med forhenværende ledende skolepsykolog i Søllerød Kommune Henning W. Nielsen, og forhenværende forstander på Strandriddergården Jens Refsgaard, der døde tidligere i år. Bogen udkommer i anledning af 50-året for døgninstitutionen Strandriddergårdens oprettelse.

Stemmer du til kommunalvalget i år?