27. oktober 2020
Nordsjællands Politi er opmærksomme på fuglelyde, som flere i området omkring Gl. Holte har hørt den seneste tid. Arkivfoto
Nordsjællands Politi er opmærksomme på fuglelyde, som flere i området omkring Gl. Holte har hørt den seneste tid. Arkivfoto
Foto: Andrey Popov/Andrey Popov - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet holder øje med mystisk fænomen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet holder øje med mystisk fænomen
Rudersdal - 15. oktober 2020 kl. 11:46
Af Mikkel Brøgger Petersen

Hos Nordsjællands Politi har man ingen viden om, hvad de fuglelyde, som er hørt i lokalområdet, går ud på. Men man holder nu øje med fænomenet. Det siger fungerende vicepolitiinspektør og centerchef for Forebyggelse og Nærhed, Brian Stybe Grayston, til Rudersdal Avis.

arrow Læs også: Fuglefløjt ved indbrud: Flere hører mærkelige lyde
Fakta
Fem råd om indbrudssikring

  • 1. Bliv nabohjælper
  • 2. Tænd lys udenfor - og klip hækken
  • 3. Gør døre og vinduer svære at bryde op
  • 4. Undgå tyvekoster - brug sikre betalingsformer
  • 5. Ring 114 ved mistanke om indbrud





Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

"Vi vil fremadrettet holde øje med fænomenet, men vi har ikke registreret det andre steder," siger han og fortæller, at der er spurgt rundt til de forskellige afdelinger, uden nogen har kunnet genkende fænomenet.

"Men vi prioriterer det og tager det alvorligt. Når det sker i området, så opfordrer vi folk til at ringe 114," siger han.

Når snakken falder på indbrud, vil den fungerende vicepolitiinspektør godt komme med en påmindelse. Især i denne efterårstid.

"Vi er gået ind i den mørke tid, og så er det vigtigt at kigge på de gode råd for at forhindre indbrud, for vi nærmer os højsæsonen for indbrud," siger han og fortsætter:

"Man skal tænde lys, så huset siger beboeligt ud. Hvis der er en grundejerforening i området, så kan man bestille sikringsforedrag," siger han.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?