19. september 2020
Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V), og daglig leder af Skovlyshuset, glæder sig over indvielsen af det nye børnehus, som er certificeret idrætsinstitution under Danmarks Idrætsforbund. Foto: Rudersdal Kommune
gallery icon

Se billedserie

Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V), og daglig leder af Skovlyshuset, glæder sig over indvielsen af det nye børnehus, som er certificeret idrætsinstitution under Danmarks Idrætsforbund. Foto: Rudersdal Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt børnehus med plads til fysisk leg både inde og ude

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt børnehus med plads til fysisk leg både inde og ude
Rudersdal - 10. september 2020 kl. 11:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Renoveringen og ombygningen af Børnehuset Skovlyhuset, der har været i gang siden starten af 2019, er nu afsluttet.

Og til lyden af glade og forventningsfulde børn kunne formanden for Børne- og Skoleudvalget, Daniel E. Hansen (V), forrige fredag byde velkommen til indvielsen.

- Vi satte spaden i jorden første gang i marts 2019. Her lidt over et år senere står det nye Skovlyhuset færdigt. Det har været en længe ventet udbygning og renovering, og som formand for Børne- og Skoleudvalget er jeg glad for at kunne stå her i dag, lød det blandt andet fra Daniel E. Hansen.

Med det nye byggeri er Skovlyhuset blevet udvidet med en ny afdeling på 600 kvadratmeter. Derudover er det eksisterende hus og legepladsen blevet totalrenoveret.

Daniel E. Hansen fortalte i sin åbningstale, at det nye byggeri - og renoveringen af det eksisterende - tager udgangspunkt i, at Skovlyhuset er en idrætsinstitution.

- At Skovlyhuset er idrætscertificeret ses i indretningen. Huset har et helt fantastisk motorik-rum, der er med til at styrke husets aktiviteter med idræt, leg og bevægelse, og som samtidig sikrer gode pædagogiske muligheder for leg og læring, forklarede udvalgsformanden i sin indvielsestale.

Også daglig leder Katrine Linding Binau udtrykte stor tilfredshed med det færdige resultat i sin tale. Hun bad en gruppe børnehavebørn om at løbe gennem den røde snor, hvorefter hun erklærede Skovlyhuset for åbent.

Efterfølgende uddelte børnene medaljer til byggeriets arkitekter, byggeleder og andre som tak for deres nye børnehus. Og den officielle åbning sluttede af med rundtur i huset i små grupper, hvor børnene agerede guider og viste deres nye hus frem.

I bedste corona-stil var begivenheden delt op i to, og efter den officielle åbning kunne forældre også deltage i fejringen af det nye hus. Her kiggede også Vedbæk Garden forbi og spillede op til musik. Og daglig leder Katrine Linding Binau glædede sig over fejringen, den gode stemning og ikke mindst det nye hus.

- Både børn, forældre og personale har set frem til denne dag. Nu er vores hus officielt blevet indviet med flotte taler, festmusik og glade børn. Nu glæder vi os bare til at finde os til rette i vores nye fantastiske rammer, lød det fra Katrine Linding Binau.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?