16. oktober 2021
Vi har brug for hinanden for at finde styrken i os selv, siger Lisbeth Eckhardt-Hansen, der er leder af Frivilligcenter Rudersdal. Arkivfoto
Vi har brug for hinanden for at finde styrken i os selv, siger Lisbeth Eckhardt-Hansen, der er leder af Frivilligcenter Rudersdal. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny sæson for frivillige selvhjælpstilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sæson for frivillige selvhjælpstilbud

Mennesker hjælper mennesker gennem livet i ni forskellige tilbud fra Frivilligcenter Rudersdal i efteråret

Rudersdal - 26. september 2021 kl. 18:15

De fleste mennesker havner i en svær situation i løbet af livet. Nu er der mulighed for at finde sammen med ligesindede og hjælpe hinanden igennem udfordringerne hvad enten det handler om sorg, om udfordringerne med at passe på sig selv som pårørende, psykisk vold eller ledighed.

Frivilligcenter Rudersdal er rammen om en række selvhjælpsgrupper, hvor mennesker hjælper mennesker med at styrke deres egne ressourcer og komme gennem livets svære situationer.

Fællesskabets fundament
Selvhjælpsgrupperne er et fundament for fællesskab mellem mennesker.

- Styrken i selvhjælpsgrupperne ligger i det fællesskab, der opstår når mennesker i samme situation mødes og udveksler erfaring med hinanden. Det er nemlig helt anderledes at tale med en, som har samme slags udfordringer end at tale med en psykolog, en sagsbehandler eller en nok så forstående ven. Selvhjælp betyder at du sammen med ligesindede finder kræfter og energi til at udvikle dig og blive stærkere. Vi har nemlig brug for hinanden for at finde styrken i os selv, siger Lisbeth Eckhardt-Hansen, der er leder af Frivilligcenter Rudersdal, i en pressemeddelelse.

Pårørende til syge

Efteråret byder helt konkret på ni nye tilbud fra frivilligcentret.

Pårørende til mennesker med langvarig sygdom kan få et gratis kursus i kunsten at takle hverdagen. Kurset sætter fokus på, hvordan man passer på sig selv, når ens ven, forælder eller ægtefælle er syg.

Det foregår over otte torsdage klokken 16.00-18.30, første gang 30. september og sidste gang 25. november.

Unge og sorg

Unge frivillige står for sorggrupper i både Frivilligcenter Rudersdal og Frivilligcenter og Selvhjælp Lyngby-Taarbæk. Den ene sorggruppe er for unge på 20-30 år som har mistet og oplevet et stort tab tidligt i livet. Det kan være en forælder, søskende, en god ven eller en anden vigtig relation.

Her mødes man hveranden mandag, første gang 27. september klokken 18-20 i Frivilligcenter Lyngby-Taarbæk.

Den anden sorggruppe er for unge mellem 13 og 21 år, som har mistet og oplevet et stort tab tidligt i livet. Sorggruppen starter torsdag 30. september og fortsætter syv gange hveranden uge klokken 17-19 i Frivilligcenter Rudersdal.

Voldsramte kvinder

Der er også en sorggruppe generelt for mennesker, der har mistet en nærtstående, og som gerne vil at tale med andre, der også er ramt af sorg. Det er hveranden tirsdag klokken 17-19, første gang 12. oktober.

Selvhjælpsgruppen 'Psykisk vold' er for kvinder, der har været, eller er udsat for psykisk vold fra deres eksmand eller -partner. Gruppen begynder 28. oktober og mødes fremover klokken 17-19 på torsdage.

Mænd og corona

'Kom Videre Mand' er en mandegruppe for op til otte mænd, der mødes otte gange for at hjælpe hinanden ud af livets svære situationer. Der starter en ny gruppe op i februar 2022.

Corona-mentorer yder gratis hjælp til nye smittede, der har du brug for at tale med andre, der har været igennem et sygdomsforløb med corona. Man kan man en kontakte Benny Würtz på bw@extemp.dk eller Preben Etwil på prebenetwil@gmail.com, hvis man trænger til en frivillig corona-mentor.

Frivillige med lang tilknytning til arbejdsmarkedet stiller gratis deres viden, netværk og erfaringer til rådighed for ledige, som gerne vil have hjælp til at komme i arbejde. Det kræver en henvendelse til info@frivilligcentret.dk

Mere kommer

Unge med angst og depression kan sidde derhjemme, mens de går på webkurset 'Lær at takle angst og depression'. Ny gruppe starter op i løbet af efteråret, man kan få mere information hos frivilligcentret.

Alle grupper igangsættes at frivillige, som brænder for både fællesskaber og den gruppe de deltager i. Medmenneskeligheden driver værket.

Ønsker man at starte en ny selvhjælpsgruppe, er der hjælp at hente i Frivilligcentret, der byder på både kurser, netværk og hjælp til at rekruttere deltagere, finde lokaler og så videre.

Man kan læse mere om de enkelte tilbud og tilmelde sig via hjemmesiden frivilligcentret.dk

fsp

Rejser du til udlandet i år?