13. november 2018
Jakob Ellemann-Jensen (V), her med Christiansborg og Børsen i baggrunden, drømmer fra ministerkontoret på Slotsholmen om at gøre en forskel og efterlade et aftryk.   Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Jakob Ellemann-Jensen (V), her med Christiansborg og Børsen i baggrunden, drømmer fra ministerkontoret på Slotsholmen om at gøre en forskel og efterlade et aftryk. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny minister drømmer om at efterlade et indtryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny minister drømmer om at efterlade et indtryk
Rudersdal - 07. juli 2018 kl. 06:27
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Få navne er vel synonymt med dansk politik og partiet Venstre som navnet Ellemann-Jensen, som har været en del af det landspolitiske landsskab siden 1964, hvor Jens Peter Jensen blev valgt ind i Folketinget for Venstre. Han var efterfølgende medlem af Folketinget i over 20 år. Hans søn, Uffe Ellemann-Jensen, var i det meste af 1980erne og starten af 1990erne udenrigsminister, og i nyere tid har to af Uffe Ellemann-Jensens børn også siddet ved bordenden i et ministerium.

Karen Ellemann (V) har af flere omgange kunnet kalde sig minister, senest som minister for fiskeri og ligestilling og for nordisk samarbejde. Hendes ministerperiode sluttede dog indtil videre den 2. maj i år ved den seneste ministerrokade, som så i stedet sendte hendes bror Jakob Ellemann-Jensen (V) ind i Miljø- og Fødevareministeriet. Og her drømmer den 44-årige om at gøre Danmark til et - endnu - bedre land.

- Det lyder måske trivielt, men min drøm med mit virke er meget enkelt: Jeg vil gerne gøre en forskel. Det er jo ikke anderledes fra så mange andre, men jeg vil gerne sætte et aftryk, hvor man siger: »Han gjorde en forskel, og tingene havde set anderledes ud, hvis ikke han havde været her«. Og jeg vil selvfølgelig helst gøre det på en positiv måde, siger Ellemann-Jensen klanens seneste skud på ministerstammen.

Et af de vigtigste personlige pejlemærker for Jakob Ellemann-Jensen er, at han kan stå inde for de beslutninger, som han er med til at træffe og føre ud i livet.

- Rent egoistisk betyder det meget for mig, at jeg kan komme hjem hver dag og se mig selv i spejlet og sige: »Jeg synes faktisk, at jeg har gjort en forskel for nogle mennesker i dag«, siger Jakob Ellemann-Jensen, der efter eget udsagn har et varmt forhold til naturen og derfor ikke er i tvivl om, at det er et vigtigt område, som han er blevet minister for.

- Det er spændende at komme ind på et område, som berører folks dagligdag meget direkte og meget håndgribeligt. Både miljø- og fødevaredelen er områder, hvor man virkelig kommer tæt på folks følelser, og det er en fantastisk mulighed at kunne være med til at sætte en dagsorden, som virkelig berører folk. Det betyder også, at man skal være sig meget bevidst om, at det er en tjans, man har i en periode. Min drøm er at gøre det så godt som muligt i den periode. Det er ikke revolutionerende, men mit håb og min drøm med ministerposten er at kunne holde en balance mellem miljø- og fødevaredelen, og det er en sindssygt svær balance at holde. Det er to områder, som traditionelt har ligget lidt i krig med hinanden, og at være med til at finde balancen mellem de to områder er enormt svært og kompliceret. Det medfører nogle dilemmaer, og derfor er det også et hamrende vigtigt område, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Læs begge artikler om Jakob Ellemann-Jensen i lørdagens udgave af Frederiksborg Amts Avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk