29. juli 2021
Omkring 800 beboere på plejecentrene i Rudersdal Kommune skal have penge tilbage fra Rudersdal Kommune. Pressefoto
Omkring 800 beboere på plejecentrene i Rudersdal Kommune skal have penge tilbage fra Rudersdal Kommune. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millioner til plejehjemsbeboere på vej fra kommunenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner til plejehjemsbeboere på vej fra kommunenen

Rudersdal Kommune forventer at tilbagebetale knapt fem millioner kroner til plejecenterbeboere.

Rudersdal - 21. juli 2021 kl. 05:24

Godt 800 beboere på plejecentrene i Rudersdal Kommune kan se frem til at få penge tilbage, fordi de over de seneste år er blevet opkrævet for meget. Det er kommunen, som selv har opdaget fejlen og nu tilbagebetaler pengene til den enkelte beboer.

"Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune forventes på sit sidste møde inden sommerferien at godkende, at kommunen tilbagebetaler nuværende og tidligere beboere på kommunens plejecentre for meget opkrævet betaling for såkaldte servicepakker i perioden juni 2017 til juni 2020. Det drejer sig i alt om cirka 860 nuværende og tidligere beboere, som i gennemsnit har 6.000 kroner til gode. Det maksimale tilbagebetalingsbeløb er omkring 11.000 kroner. Social- og Sundhedsudvalget har allerede godkendt forslaget, som efterfølgende skal behandles i Økonomiudvalget før den endelige godkendelse i Kommunalbestyrelsen," skriver Rudersdal Kommune i en pressemeddelelse.

Udbetaling i august

De berørte borgere modtager i august information om baggrunden for tilbagebetalingen samt oplysning om, hvor meget de kan forvente at få tilbagebetalt. Udbetalingen sker til borgerens NemKonto i samme måned.

I alt er der tale om tilbagebetaling af knap fem millioner kroner efter, at kommunen i sommeren 2020 selv havde konstateret, at det hidtidige beregningsgrundlag for de såkaldte servicepakker formentlig var fejlbehæftet. Servicepakkerne omfatter borgernes egenbetaling for kost, rengøringsartikler, vinduespudsning, linnedservice og tøjvask.

Opkrævning i 2021 er korrekt

Rudersdal Kommune bad revisionsfirmaet BDO om at foretage en uvildig og grundig undersøgelse af området for at afdække, om de hidtidige opkrævninger var behæftet med metodiske fejl, som i givet fald skulle danne grundlag for tilbagebetalinger til borgere. Det er på baggrund af disse beregninger, at kommunen nu tilbagebetaler den del af servicepakkerne, som har været opkrævet for meget i perioden fra juni 2017 og frem til juni 2020. BDO har også gennemgået taksterne for 2021 og har vurderet, at de er retvisende.

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget Birgitte Schjerning Povlsen siger:

"Selvfølgelig er det ærgerligt, at der er konstateret fejl i vores opkrævninger til plejecenterbeboerne. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at beklage det. Jeg vil dog tillade mig navnlig at se på det positive og glæde mig over, at forvaltningen selv konstaterede fejlen, og at vi nu har mulighed for at gøre skaden god igen."

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?