21. oktober 2021
Børn fra Bondo i Kenya takker Nærum Gymnasium for støtten.       Pressefoto
Børn fra Bondo i Kenya takker Nærum Gymnasium for støtten. Pressefoto
Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mary sender direkte fra Nærum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mary sender direkte fra Nærum

I anledning af FN’s Internationale Pigedag 12. oktober livestreamer PlanBørnefonden arrangementet #GirlsInCrisis.

Rudersdal - 06. oktober 2021 kl. 12:54

På FN's Internationale Pigedag tirsdag i næste uge sætter kronprinsesse Mary, PlanBørnefonden-ambassadør Josephine Skriver og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen fokus på de millioner af piger, der er ramt af den glemte krise i Sahel-regionen i Vestafrika.

Det sker på Nærum Gymnasium, hvor elever siden 2014 har indsamlet over 1,8 millioner kroner i samarbejde med netop PlanBørnefonden i Danmark.

I alt 42 klasser har gennem årene samlet ind til hver sit fadderbarn, og til opførelse af en skole, et bibliotek, nye latriner, en beskyttende ydermur samt andre fornødenheder til glæde for børn i et skoledistrikt i den kenyanske landsby Bondo.

Spørg ministeren

Arrangementet på gymnasiet livestreames klokken 12.20-13.35. Her vil kronprinsessen og elever møde unge kvindelige aktivister og eksperter fra Sahel.

Eleverne stiller spørgsmål til den danske udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om, hvad Danmark gør i regionen. Det hele styres af TV2-vært Ditte Haue.

Krisen i Sahel i Vestafrika har sendt flere end tre millioner mennesker på flugt fra deres hjem, og over 13 millioner har brug for akut nødhjælp.

PlanBørnefonden har fokus på, hvordan situationen i Sahel påvirker piger og unge kvinders liv og adgang til skole og uddannelse.

»Krisen kan få katastrofale konsekvenser for kommende generationer og påvirke hele verden«, skriver Planbørnefonden på sin hjemmeside planbornefonden.dk, hvor man også kan følge arrangementet i Nærum på livestream.

fsp

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?