20. oktober 2019
Mandag morgen blev Lasse Schnell Danielsen student som en af de første på Nærum Gymnasium. Udenfor ventede familien. Heriblandt Lasses farfar, Knud Danielsen, der i dagens anledning havde fundet sin studenterhue frem... fra 1948. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Mandag morgen blev Lasse Schnell Danielsen student som en af de første på Nærum Gymnasium. Udenfor ventede familien. Heriblandt Lasses farfar, Knud Danielsen, der i dagens anledning havde fundet sin studenterhue frem... fra 1948. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lasse blev student 71 år efter sin farfar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lasse blev student 71 år efter sin farfar
Opdateret 25. juni 2019 kl. 10:00
Rudersdal - 25. juni 2019 kl. 09:44
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

71 år efter sin farfar, Knud, blev Lasse Schnell Danielsen mandag formiddag student. Det skete på Nærum Gymnasium, hvor farfaren med Dannebrog i hånden og studenterhuen på hovedet sammen med resten af den nærmeste familie ventede på, at barnebarnet skulle komme ud efter den sidste eksamen i faget »AT«, der på forunderlig vis står for Almen Studieforberedelse. Det skriver Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

- Jeg fik 12, lød det med mundvigene helt oppe ved ørerne fra den 19-årige nybagte student.

Familien gik herefter ud bag gymnasiet, hvor huen med det bordeauxfarvede bånd blev fejret med blandt andet hjemmelavet æblejuice, som farfaren havde lavet.

- Han har lavet 600 liter. Det er ikke løgn. 600 liter, oplyste Lasse Schnell Danielsen til Frederiksborg Amts Avis.

- Ja, det er da meget godt gået af en mand på snart 90 år, replicerede Knud Danielsen.

Side om side stod de begge med studenterhuer på... den ene dog lidt mere falmet i farverne end den anden:

- Jeg blev student fra Haslev Gymnasium i 1948. Det er 71 år siden. Sidste år holdt vi jubilæum, og vi var fem tilbage fra holdet dengang, fortæller den forhenværende tandlæge fra Fuglebjerg.

Mens farfaren kigger bagud, ser Lasse Schnell Danielsen nu fremad.

- Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil videreuddanne mig som. Jeg har læst på Nærum Gymnasiums biotekniske linje, så måske bliver det noget i den retning, men jeg er ikke sikker. Først skal jeg have et sabbatår. Her skal jeg muligvis arbejde som lærervikar og som svømmetræner i Lyngby Svømmeklub. Og når jeg har tjent nogle penge, er planen, at jeg skal ud at rejse. Jeg vil gerne til Schweiz i nogle måneder og vandre og stå på ski, lyder det fra den nybagte student.

Planen for de nærmeste dage er mere sikker. Her står den på studenterfester og vogntur på fredag.

- Jeg har haft tre fantastiske år i en supergod klasse og med nogle superdygtige lærere. Jeg kommer til at savne gymnasiet, men jeg er også spændt på, hvad fremtiden kommer til at byde på, siger Lasse Schnell Danielsen, der med godt 10 i gennemsnit har gode muligheder for at komme ind på sit ønskestudie - hvad det så må blive.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.