16. december 2017
Birkerøds Emilie My Tørnquist ses her i aktion mod Allerød. Foto: Carsten Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Birkerøds Emilie My Tørnquist ses her i aktion mod Allerød. Foto: Carsten Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinder kom godt igennem manddomsprøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinder kom godt igennem manddomsprøve
Rudersdal - 17. juni 2017 kl. 07:12
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birkerøds bedste kvindehold har været hele følelsesregistret igennem i løbet af det seneste år. Sidste efterår rykkede kvinderne ud af 1. division til stor frustration, og hvilket gav et kæmpe hak i stoltheden. Heldigvis peger mundvigene nu opad igen. Efter en helt suveræn sæson med cirka 20 kampe uden et eneste nederlag har Birkerød-kvinderne spillet sig tilbage i 1. division efter sommerferien. Lørdag bringer Frederiksborg Amts Avis historien om betydningen af sammenhold, trænerskifte, stribevis af sejre og glæden ved at nå sine mål.

- I 2009 fik Birkerød stablet et 11-mands kvinde-seniorhold på benene for første gang i meget lang tid. Holdet startede helt nede i Serie 2, men hurtigt fik vi arbejdet os op gennem rækkerne. Det var oprykning på oprykning, inden vi i 2013 spillede os op i landets næstbedste række, 1. division, hvor vi blev de følgende år, fortæller 24-årige Emilie Thit Netteberg, der begyndte at spille fodbold i Birkerød som 9-årig og i dag er anfører på førsteholdet.

Men sidste efterår gik det galt for Birkerøds talentfulde kvinder. Da sæsonen 2015-2016 lakkede mod enden, lå holdet i den tunge ende af tabellen. Kvinderne manglede kun et enkelt point for at spille sig over nedrykningsstregen i de sidste kampe, men alt gik galt... og pointet kom aldrig i hus. Efterfølgende stod overfor noget af en manddomsprøve - for holdet var truet af at blive sprængt til atomer.

- Vi fik holdt en række møder, hvor vi talte meget om vores sammenhold. Det var svært uden en træner, men vi besluttede, at vi ville stå sammen og fortsætte. Ikke en eneste spiller stoppede, og det er altså bemærkelsesværdigt, understreger Emilie Thit Netteberg.

Kort efter fik holdet den 32-årige Ibrahim El-Faour som ny træner. Han kom fra FC Øresunds herrer, hvor han havde været træner, men han var et kendt ansigt i Birkerød, som han blandt andet selv har spillet for. Derudover har han været tilknyttet som træner på Birkerød Gymnasium og Skjold Birkerøds »Sportscollege«.

- Det var ikke et knækket hold, jeg mødte i starten, men et hold, der manglede gnist, og hvor flere spillere var frustrerede. Jeg har været træner i en del år efterhånden, og humor betyder meget for mig, siger Ibrahim El-Faour.

Både han og Emilie Thit Netteberg håber, at stammen på holdet fortsætter efter sommerferien, så det nye opbyggede sammenhold og humør kan føres videre.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk