25. november 2017
Kultur- og kirkeminister Berte Haarder (V) var torsdag på besøg på Vedbækfundene i Holte for at se et eksempel på projektet »Musikalsek skabelsesprocesser«, hvor der er fokus på tværfaglig undervisning.Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Kultur- og kirkeminister Berte Haarder (V) var torsdag på besøg på Vedbækfundene i Holte for at se et eksempel på projektet »Musikalsek skabelsesprocesser«, hvor der er fokus på tværfaglig undervisning.Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturministeren var til undervisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturministeren var til undervisning
Opdateret 26. september 2016 kl. 09:47
Rudersdal - 23. september 2016 kl. 11:07
Af Joram Gregers Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder var torsdag på besøg på Vedbækfundene, hvor han så et eksempel på, hvordan forskellige tilgange til undervisningen kan flettes sammen. Og mens Frederikke fra 5.A på Høsterkøb Skole viser ministeren igennem Vedbækfundene, sørger resten af eleverne fra klassen for stemningsfuld underlægningsmusik. Det hele er et eksempel på projektet »Musikalske skabelsesprocesser« med undertitlen »Find din fortælling«, som ministeren var kommet for at se i praksis.

Projektet, der går på tværs af fagene historie, dansk og musik, er et samarbejde mellem Vedbækfundene, Rudersdal Musikskole og folkeskolerne i Rudersdal, og eleverne besøger Vedbækfundene og beskæftiger sig i historiefaget med jægerstenalderen, mens de i dansk arbejder med fortællingen med udgangspunkt i Vedbækfundene. Sideløbende arbejder eleverne også i musikundervisningen med den musikalske og nonverbale fortælling, og der skabes en musikalsk fortælling med udgangspunkt i oplevelserne på Vedbækfundene.

- Det er et samarbejde mellem kommunens Kultur- og Fritidsudvalg og kommunens folkeskoler under en overskrift, der hedder »Skolen i Virkeligheden«. Det her projekt, »Find din fortælling«, tager afsæt i lokalsamfundet og arbejder på tværs af fag og institutioner, sagde borgmester Jens Ive (V) indledningsvis til ministeren.

- Vi har tænkt, at projektet kunne være med til at flytte fagene ud af konteksten, ud af bøgerne og ud af de forventninger, man har, når man skal have undervisning i musik, historie og dansk. Vi tænkte, at ved at flytte undervisningen ud af det normale skoleliv og ind i virkeligheden, ville nogle andre børn få mulighed for at vise deres talent, sagde Hanne Bindseil Møller, der er skoleleder på Høsterkøb Skole blandt andet om skolens deltagelse i projektet.

Pernille Bang, der er lærer på Høsterkøb Skole, supplerer:

- Vores søde komponist, Mogens Christensen, der var ude og lære børnene at spille accordeon (harmonika, red.) sagde: »Her er et instrument. Prøv at leg med det«. Og så spurgte børnene: »Hvad er målet? Hvor er succeskriterierne? Hvor er tjeklisterne?«, for det er jo det, de er blevet bombaderet med de sidste tre år. På den måde var han med til at vende hele undervisningen på hovedet, fortalte Pernille Bang.

Efter sit cirka halvanden time lange besøg, lod det til, at ministeren kunne se pointen med projektet.

- Jeg har jo fået set i virkeligheden, hvordan man kan samarbejde mellem en række fag og et museum og med både musik-, dansk- og historiefag ind over, sagde Bertel Haarder efter besøget til Frederiksborg Amts Avis.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis fredag den 23.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk